Seperatistpartierne har udvidet deres flertal i den catalanske regionalforsamling. Alligevel kan Catalonien have kurs mod en mere moderat og forsonende linje over for Madrid. Det er den umiddelbare konklusion, efter catalanerne gik til stemmeurnerne denne weekend.
Baggrunden for det netop overståede valg var ellers ret punket. Da Spanien skulle afvikle parlamentsvalg tilbage i foråret 2019, valgte den catalanske regeringschef Quim Torra at flage med pro-seperatistiske bannere på den catalanske regeringsbygning i Barcelona. Det skete i trods, for egentlig skal offentlige bygninger fremstå neutrale under valgkamp. Et større tovtrækkeri fulgte, der i sidste ende førte til, at den spanske højesteret i september 2020 stadfæstede en dom mod Torra for ulydighed. Regeringschefen måtte trække sig og Catalonien gøre klar til valg. Symbolikken var tilsyneladende klar: Den oprørske ånd fra løsrivelsesforsøget i 2017 levede stadig.
Spørgsmålet er dog nu, om ikke også ånden er blevet mere snusfornuftig. Siden Torras protest i 2019 er en pandemi som bekendt kommet til, der har skubbet debatten om uafhængighed en kende i baggrunden. Ja, coronaens indvirkning på valget kunne faktisk mærkes ret konkret. Valgdeltagelsen blev uhørt lav som følge af frygten for smittefare: Blot 53,5 pct. af catalanerne fandt vej til stemmeurnerne sammenlignet med de godt 79 pct. i 2017. Samtidig kunne en for spanierne velkendt corona-skikkelse erklære sig som en af de helt store sejrherrer: Den tidligere spanske sundhedsminister Salvador Illa fik et kanonvalg i spidsen for det venstreorienterede Partit dels Socialistes de Catalunya (PSC). Illa har spillet en hovedrolle i Spaniens håndtering af pandemien og trak sig i januar som minister for at kunne fokusere på det catalanske valg.
Moderat kurs mod Madrid
Med 33 mandater kan PSC nu kalde sig det største parti sammen med Esquerra Republicana de Catalunya (ERC), der ligeledes fik 33 mandater. Mens PSC ikke ønsker uafhængighed for Catalonien, er ERC et af de mest toneangivende separatistpartier i regionen. Partiet er dog også mere moderat end sine oprørske allierede og har et udtalt ønske om at indgå i dialog med den spanske regering i Madrid. Ja, faktisk har ERC allerede været med til at sikre den nuværende regerings overlevelse ved en række finansforhandlinger i efteråret. Eftersom ERC nu har overhalet det mere ekstreme Junts per Catalunya (Torras og den eksilerede Carles Puigdemonts parti), peger pilen på meget mere dialogkaffe i Madrid.
Separatistpartierne står samlet med en fremgang på fire mandater og kommer formodentlig til at danne regering nok en gang. Men det bliver venstreorienterede ERC, der kan svinge taktstokken – med en løbende mulighed for at slå pjalterne sammen med PSC, hvis der kommer for megen brok fra de øvrige separatister. Ganske vist har man højhelligt lovet inden valget, at et sådant samarbejde ikke vil komme på tale. Men hvad betyder valgløfter vel egentlig, når først der skal tælles mandater? Efter en fejlslagen skilsmisse i 2017 og en efterfølgende pandemi, vil der ikke være meget at sige til, hvis ERC gerne vil granske sine muligheder og tage den lidt med ro. Separatisterne har vundet, men den catalanske punk er død. /David Dragsted