Kære læser

Genåbningen giver Odysseus kamp til stregen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Pupils at Allerslev Skole in Lejre, on the island of Sealand are welcomed by Prime Minister Mette Frederiksen Monday morning Feb. 8, 2021 after the Corona pandemic lockdown in Denmark. Students from 0th. to 4th. class are back on schools throughout Denmark. Prime Minister Mette Frederiksen said Monday "Its uncertain when the older students can come to school ".. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Vi begynder lidt at mistænke, at coronakrisen er én stor allegori over Homers Odysseen. Eller, vi føler os i hvert fald overbeviste om, at regeringen ser sig selv som Odysseus. Den rosenfingrede Dagning nærmer sig, og vi kan alle mærke lettelsen: en ny, forsigtig genåbning er på trapperne. Ithakas hjemlige idyl er i sigte.

Sådan lyder meldingen i hvert fald, efter en ekspertgruppe mandag kunne fremlægge en foreslået handlingsplan for genåbningen. Der er blevet regnet på sagerne, og det ser minsandten ud til, at butikker og udendørs foreningsliv snart kan vågne op til dåd. I blandt andet Nordjylland kan de ældste elever tilmed komme tilbage i skolen, mens klippeøen Bornholm kan hive frisørerne ud af nedlukningssaksen.

På Facebook var statsminister Mette Frederiksen (S) ikke sen til at berette om det glade budskab. I en bombastisk enetale redegjorde Frederiksen her for alle de overvejelser, man har gjort sig inden forhandlingerne med de øvrige partier. Vel vidende, at kravene til genåbningen nu igen vil stå i kø, blev der dog samtidig manet til besindighed:

”Jeg ved godt, at omkostningerne ved nedlukningen er store – meget store. Og derfor er mange med rette utålmodige. Det er jeg også selv. Men pas på sirenernes sang. Vi må ikke åbne så meget så hurtigt, at vi risikerer at skulle lukke helt ned igen. Det vil nemlig kunne ende med en nedlukning, der samlet set er endnu længere end det, vi må udholde, hvis vi går gradvist frem”.

Nej, sirenerne skal man passe på, ligesom man heller ikke skal lukke katten præmaturt ud af sækken. Homer kunne ikke have skrevet det bedre selv.

I Odysseen er den listige Odysseus og hans drot knap nok sluppet fra Kyklopernes land med livet i behold, da de ankommer til vindbetvingeren Aiolos’ ø. Af ham får de en sæk fyldt med medvind, som kan bringe Odysseus sikkert hjem. Sækken bruges med måde, lige indtil Ithaka er inden for rækkevidde og Odysseus tager sig en velfortjent morfar. Uheldigvis tror hans mænd, at sækken er fyldt med guld. Grådigt åbner de den og frigiver derved et voldsomt stormvejr, der blæser skibet tilbage til start.

Det er vist nok den skrækhistorie, Mette Frederiksen på papiret vil undgå med sit marathonskriv. Folket skal jo bare informeres ordentlig om, hvad genåbningssækken indeholder, så de ikke bliver for grådige. Reelt synes manøvren dog snarere at skulle afværge et politisk stormvejr.

Selvom regeringen nu kan sige, at man helt efter bogen har lagt alle beviser frem forud for tirsdagens møde med de øvrige partier, efterlades der ikke megen rum til forhandling. Den snarrådige regering ved, at en eventuel genåbning næppe vil adskille sig sønderligt fra de sundhedsfaglige anbefalinger, som alle nu har kendskab til. Det på trods af, at genåbningen  fortsat er et politisk spørgsmål. Hvis tingene ikke går som planlagt, kan man imidlertid rygdække sig med, at tiltagene jo kom fra Olympen. Det er egentlig lidt spøjst, når regeringen så stilsikkert bestemmer, hvilken vej vinden blæser. Den gode nyhed er vel, at Odysseus trods alt kom hjem til sidst. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12