Delstatsvalg sender CDU til tælling

Tyske valg er sjældent sindsoprivende. Pragmatiske og midtersøgende løsninger får forrang over de store jordskred, ligesom løfter om stabilitet er en evig vinder. I år har piben dog fået en anden lyd: I et såkaldt Superwahljahr skal slaget stå om seks delstater og den tyske Bundestag. Og det kommer ikke til at gå stille for sig.

I weekenden blev supervalgåret officielt skudt i gang med valg i delstaterne Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Dermed skulle den første reelle test af Angela Merkels kristen-konservative CDU også stå – forud for det afgørende, nationale parlamentsvalg den 26. september. Efter 16 år som kansler vil Merkel her give stafetten videre. Men spørgsmålet er, om det bliver til en af Merkels partifæller.

I både Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz har CDU i hvert fald fået en syngende lussing med henholdsvis 24 og 26 pct. af stemmerne i de foreløbige optællinger. Det er partiets værste resultat nogensinde i de to delstater og en god indikation på, at et gyservalg er på vej til september.

Hvem skal være kanslerkandidat?

De seneste måneder har den CDU-ledede regering mødt stadig mere kritik for sin coronahåndtering i takt med, at befolkningen er blevet træt af den langsomme vaccineudrulning og de fortsatte nedlukninger. Oven i det kommer en nylig korruptionsskandale, hvor to parlamentarikere, henholdsvis fra CDU og søsterpartiet CSU, er blevet taget i at profitere på handler med mundbind under pandemiens første bølge. Som det står lige nu, er vælgernes manglende sympati for de kristen-konservative til at få øje på.

For CDU-formand Armin Laschet er de skuffende delstatsvalg derfor dårligt nyt. Laschet blev tidligere i år udpeget som Merkels nye afløser, efter den oprindeligt udpegede arving Annegret Kramp-Karrenbauer havde kastet håndklædet i ringen. Med et kig på Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz må de konservative imidlertid spørge sig selv, om ikke de er bedre tjent med CSU-formand Markus Söder som kanslerkandidat.

Laschet har i forvejen mødt kritik for sin tørre og tøvende tilgang, og delstatsvalgene synes blot at bekræfte, at Laschets vælgertække er begrænset –også selvom det ikke er ham, der har været på stemmesedlerne ved weekendens valg. De kristen-konservative skal snart bestemme sig for, hvem de skal udpege som officiel kanslerkandidat. Og som det står nu, kan det meget vel blive Söder, der løber med den hæder.

Nye, farverige koalitioner

Anderledes opløftende var valgene for De Grønne, der atter positionerer sig som Tysklands nye potentielle midterparti. I Baden-Württemberg (den tyske bilindustris højborg) vandt den populære Winfried Kretschmann genvalg som ministerpræsident, mens klimapartiet også gik markant frem i Rheinland-Pfalz. Det har længe været gisnet, at De Grønne vil gå efter en bred koalition med CDU til september. Med en fremgang til det liberale parti FDP i Baden-Württemberg, er der dog også mulighed for, at Kretschmann kan teste det såkaldte traffiklys-samarbejde på delstatsplan: En koalition bestående af De Grønne, FDP og socialdemokratiske SPD, hvorved CDU skrives helt ud af ligningen.

CDU – der stadig er Tysklands største parti – forsøger at spinne sig ud af skrækscenariet med henvisning til, at begge delstatsvalg bød på genvalg til en populær ministerpræsident (i Rheinland-Pfalz blev det til en sejr for socialdemokratiske Malu Dreyer). For vidner det ikke bare om, at vælgerne blot ønsker at bibeholde status quo?

Bortforklaringen er dog mestendels irrelevant. Med Merkels exit bliver det  netop svært for CDU at bibeholde status quo, da den store, stabiliserende faktor tages helt ud af ligningen. Det synes oplagt, at tyskerne derfor vil søge mod nye, grønnere græsgange. Hvis resultateterne fra Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz skal tages for pålydende, står det kommende parlamentsvalg i hvert fald pivåbent. /David Dragsted