Kvinde i eget hus

Hvem vil ikke gerne være herre i eget hus, sætte et skilt op med “her vogter jeg“, male alle vægge blå som var en sømand din ven og grave ud til en nedsunken sofa, et såkaldt “conversation pit“ á la Don Draper? Okay, måske er lige de ting ikke drømmen, men der er noget besnærende over at kunne gøre, hvad man vil, uden at en udlejer kan sige buh eller bæh – og at man ligefrem kan tjene på sine mursten ved deres blotte tilstedeværelse.

Har du penge kan du få, men har du ingen må du gå, og det gælder i høj grad også på boligmarkedet. Hvis du ikke allerede er steget på boligtoget – et tog, du tjener penge på at sidde i – så bliver det sværere i 2021, hvor Nationalbanken forventer, at huspriserne stiger med 9,7 pct. I gennemsnit giver det en prisstigning på 323.000 kr. til boligejere i år. Hvem tjener så de penge? Det gør mænd i højere grad end kvinder, da 67 pct. af det bebyggede areal er ejet af mænd.

Det er dog ikke kun i ejerforhold, at der er en kønsskævvridning. Det kan man læse i de personlige beretninger, som journalisten og klimaaktivisten Signe Wenneberg har delt på sin Instagram. Hun har i sin jagt efter en ejendom med plads til foredrag delt boligannoncer fra provinsen, nogle til under en halv mio. kr. – og det er vel at mærke ikke boliger, der ligner smadremandens hjem men snarere herremandens (er det ord egentlig ikke dobbeltkonfekt?).

I den forbindelse skrev Wenneberg om problemer med at låne penge, og om at blive taget seriøst som enlig kvinde. Og så væltede det ellers ind med beretninger om, hvordan også gifte kvinder bliver behandlet af banken: At de bliver ignoreret, hvis der er en mand tilstede – også selvom det er kvindens penge, og at hun har stået for kontakten. Eller at kvinder har oplevet at få deres løn flyttet til mandens konto, og at navnet på forsikringer automatisk står i mandens navn, selvom det er en eksmand. Beretningerne er mange og så absurde, at man skulle tro Kafka havde skrevet et afsnit af Monty Python.

Omvendt er det kvinder, der får digital post fra det offentlige om børnene, hvilket ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) tirsdag kunne fortælle, at man nu vil lave om. Det var på tide. Køn bør hverken ikke være en faktor for information om børn eller økonomi.

Vi ses i Biva, Joy!

En kvinde, der næppe skal have sin far med i banken, er kulturminister Joy Mogensen (S). Hun er kvinde i eget hus, og hendes indretningsstil i det hus har nu fået opmærksomhed. Forfatteren Christina Hagen siger i et interview om dannelse i Berlingske: “Jeg synes, det er fint, at Joy Mogensen lytter til ‘Absolute Music’ – det gør jeg også selv. Men jeg så engang hendes bolig til salg hos en ejendomsmægler og tænkte, at hvis man indretter sit hjem sådan, så er man nok et sødt menneske med sans for hygge, men det er ikke sikkert, at man skal være med til at bestemme, hvad der er vigtigt for, at vi bliver klogere på, hvem vi er. Det ville være fint med politikere, der rent faktisk interesserede sig for kunst.“

Det fik Joy Mogensen til at skose Hagen på de sociale medier – til store klapsalver fra hendes følgere. Citatet om at de deler samme musiksmag, udelod hun. At bruge #snobberi mod Christina Hagen giver omtrent ligeså meget mening som at skrive #IWokeUpLikeThis til Grauballemanden. Det er #billigepoint.

Hvis Joy Mogensen havde scrollet lidt længere ned, ville hun se en overskrift med Hagens citat: “Der er lige så meget snæversyn blandt de veluddannede, dem, der ser ‘Deadline’, som der er blandt de danskere, vi altid har grint af, fordi de sad foran deres campingvogn og drak øl. Det første ser bare mere smagfuldt ud“. Forfatteren foretrækker at bo i Herning, hvor hun tager i Bilka og spiser i deres bistro, og i samme interview i Berlingske taler hun om vigtigheden af de små ting: “Hvis man kan gøre turen til Føtex til et eventyr, så er man på rette vej i forhold til at leve.“ Hvis ikke det er folkeligt i socialdemokratisk forstand, så ved vi ikke hvad er. Nuancerne i Hagen er der bare ikke så mange likes i.

Dem ville kulturministeren ellers også have set, hvis hun læste, hvad Hagen ville gøre, hvis hun selv blev kulturminister. Hun ville “[…] interessere mig for kultur og skifte mit møblement ud, så min sofa ikke var fra Biva men i stedet lavet af en nyuddannet møbelsnedker, og hver gang jeg fik gæster, ville jeg sige, hvem der havde lavet min sofa. Når jeg blev interviewet, så ville jeg nævne navnet på møbelsnedkeren og først derefter sige, at jeg sad i den og lyttede til ‘Absolute Music’ og ikke skammede mig over det.“

Vi håber, at Joy Mogensen får læst hele interviewet og glæder os over, at hun er kvinde i eget hus, der selv bestemmer, hvor sofaen skal stå (eller nedsænkes). Og så håber vi også, at en ugift kvindelig freelancer som Christina Hagen får ligeså meget respekt i banken som en minister eller, ja, bare en mand. Det er åbenbart heldigt, at Hagen er så glad for Herning og byens huspriser. /Lise Benthin Præstgaard