Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
En læser gjorde forleden Føljeton opmærksom på en forglemmelse, som (heldigvis) ikke blot er redaktionel, men denondelynemig synes at være national. I slutningen af januar afholdt World Economic Forum (WEF) sit årlige topmøde. Du ved, det som plejer at blive afholdt i Davos, det hvor Bono og Elton John plejer at dukke op, og hvor Greta Thunberg de seneste år (med rette) har forsøgt at udskamme stokdøve, stenrige mænd til at ændre deres virksomheders klimakurs. Med andre ord en stort palaver. Og hvad sagde vi så til det? Ikke et pip.
Hvorfor skulle Føljeton ikke dække den ene procents Roskilde Festival? Efter at have kløet os i håret, er vi nu klar til at stå skoleret og (bort)forklare vores manglende dækning.
Lad os starte med at få formaliteterne i orden. På grund af corona blev topmødet i år ikke afholdt i Davos, men som enhver anden begivenhed her i starten af de nølende 20’ere afviklet online. WEF har også udmeldt, at et fysisk topmøde forventes afholdt i maj i Singapore, som har godt styr på smitten i modsætning til de stakkels schweizere. På den måde er der altså meget, der taler for en forglemmelse. Men når Netanyahu, Putin og de andre dukker op på den samme Skype-forbindelse for at sige et par bevingede ord om verdens fremtid, kunne man måske alligevel godt nævne den digitale kaffeslabberas.
Så det vil vi hurtigt gøre: Singapores premierminister kaldte på, at USA og Kina skulle begrave stridsøksen og finde fælles fodslag (man kan diskutere, hvor godt der er blevet lyttet, eftersom USA i denne uge på linje med EU og Canada valgte at sanktionere Kina). Ruslands præsident, Vladimir Putin, advarede om, at en alle-mod-alle-tilgang til global udvikling kunne betyde “enden på vores civilisation“ og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, talte om en stigende ulighed nationer imellem som følge af coronapandemien. Vigtige om end relativt bredspektrede udtalelser. Så hvorfor den manglende bevågenhed?
Hvor, hvor, hvor er Bono?
Der er ikke noget nyt i, at kritikere og fortalere i mange år har kæmpet om at få placeret topmødet i Davos på en skala, der går fra pis til papir. Mens nogle holder på, at det er en vigtig sammenkomst for græsrødder, statsledere og store virksomheder, er det af kritiske røster blevet kaldt en “familiesammenkomst for de mennesker, der ødelagde verden“, krydret med celebre indslag samt skål- og brandtaler for det på året gældende tema (fx klima). Strippet for flødeskum og muligheden for at samle Greta Thunberg, sangeren will.i.am og Donald Trump på det samme foto, var det altså i januar mest de politiske indslag, der gjorde sig gældende, og mange af dem var karakteriseret ved deres substansmæssigt vage format.
Det er der i sig selv ikke noget nyt i. Davos plejer at excellere i vaghed. Som journalist, forfatter og aktivist Naomi Klein har sagt: “Hvis ikke Davos søgte en ‘bedre version af kapitalisme’ til at løse den voksende krise, som Davos selv systemisk forværrer, ville det ikke være Davos.“ Med andre ord er skismaet mellem institutionens udmeldinger og interesser stadig afgrundsdyb; men PR-arbejdet – det fejler ikke noget.
Et eksempel på det er Davos’ seneste store tema “The Great Reset“, eller som Naomi Klein kalder det: “The Great Website“. Idéen er formuleret af WEF grundlæggeren Klaus Schwab og er måske lidt svær at skelne fra tidligere års temaer som “Shaping the Post-Crisis World“ (2009), “Rethink, Redesign, Rebuild” (2010), “The Great Transformation“ (2012) og “Creating a Shared Future in a Fractured World“ (2018). Ja, hvis de lyder ens, er det muligvis fordi, de i store træk er det. “The Great Reset“ tager sit udgangspunkt i vores pandemiske virkelighed og vil forsøge at “forbedre verdens tilstand“. Prins Charles af Wales er involveret, og meget mere konkret bliver det faktisk ikke.
Det nemme svar på, hvorfor topmødet i januar gik under radaren ville altså være, at alle samler kræfter til det fysiske show i maj, hvor vi til gengæld vil kaste os frådende over begivenheden og de rige og magtfulde, der gnubber albuer og drikker tropiske frugtcocktails i Singapore. Realistisk set handler det måske nærmere om, at Davos uden sit stjernestøv træder frem, som det, det altid har været: et særdeles kalorielet show. /Asta Kongsted