Elijah Nouvelage/AFP/Ritzau Scanpix
“Du tror faktisk ikke på hele tisse-i-flasker-tingen, gør du? Hvis det var sandt, ville ingen arbejde for os“, skrev en af Amazons officielle Twitter-konti i sidste uge. Det aparte tweet kom som respons på, at det demokratiske kongresmedlem Mark Pocan ret præcist havde indrammet debatten omkring Amazon: “At betale $15/timen gør jer ikke til en ‘progressiv arbejdsplads’, når I smadrer fagforeningsforsøg og får arbejdere til at urinere i vandflasker.“ Snart stod flere amerikanske medier klar til at give Pocan ret: Der findes faktisk et væld af beviser på, at Amazon-ansatte bliver nødt til at tisse i vandflasker for at nå deres arbejde til tiden og dermed undgå sanktioner. Og hvad værre er: Amazon ved udmærket godt, at det sker – og har umiddelbart ikke tænkt sig at gøre noget ved det.
Det har den voksende amerikanske arbejderbevægelse til gengæld. I dag, mandag, stemmer godt 6.000 ansatte ved et Amazon-lagerhus i Bessemer, Alabama om, hvorvidt man skal organisere sig i en fagforening. Hele USA følger afstemningen tæt. Hvis et flertal stemmer ja, vil man ikke blot få den første fagforening hos Amazon, landets andenstørste private arbejdsgiver. Man vil også have fået en vigtig, symbolsk sejr i den mere overordnede kamp for bedre arbejdsvilkår for den almindelige amerikaner. Dertil kommer (betalingsmur), at afstemningen i Alabama også vækker mindelser til sommerens omfattende Black Lives Matter-protester. Størstedelen af de ansatte på Bessemer-lagerhuset er afroamerikanere, hvorfor kampen for en fagforening i sydstaten ikke kun er et rendyrket spørgsmål om arbejdsvilkår. Det er også et spørgsmål om borgerrettigheder i en delstat, der fortsat hjemsøges af sin racistiske fortid.
Kampen mod kapitalen
Hos Amazon er man udmærket klar over, hvad der er på spil. Virksomheden har oplevet en nærmest uhørt vækst under coronapandemien, hvor Gud og hver mand pludselig har online-bestilt alt fra toiletpapir til trækbasuner som var dommedag nu. Globalt har Amazon øget sin arbejdsstyrke med hele 400.000 mennesker, og lovgiverne har fået et fornyet fokus på kæmpekoncernen: Er den måske alligevel for stor for sit eget bedste? Imens synes stadig flere Amazon-ansatte at have erkendt, hvor prekær deres arbejdssituationen reelt set er. Ikke nok med at de risikerer at skulle tisse i vandflasker, så forventes de også at arbejde i den pandemiske undtagelsestilstand, som om intet var hændt. Amazon er notorisk kendte for at slå hårdt ned på alle organiserings-forsøg, men fagforenings-sulten hos de ansatte synes større end nogensinde. Hvis arbejderbevægelsen får hold i Alabama, risikerer hele korthuset at falde. Amazon ser potentielt ind i en fremtid, hvor deres amerikanske ansatte – ligesom deres europæiske ditto –bliver langt sværere at køre rundt i managen. Og det endda i en tid hvor virksomheden i forvejen er under øget politisk pres.
Amazon kan, med nogen ret, forsvare sig med, at man allerede gør mere end sine konkurrenter. Virksomheden har indført sin berømte mindsteløn på 15 dollar i timen, hvilket ligger langt over den nationale mindsteløn. Og så kan ansatte tilmed få en sundhedsforsikring oven i hatten. Som tweetet fra Mark Pocan så fint viser, handler kampen i Alabama dog om langt mere end det blotte pengespørgsmål. Amazon er med sin størrelse og indflydelse blevet noget nær synonym med kapitalistisk rovdrift, der ser stort på menneskers mere generelle arbejdsbehov. Hvis de ansatte vinder afstemningen i Alabama, vil det sende et vigtigt signal om, at der trods alt er grænser for udnyttelsen – og at man ikke bare kan spise folk af med en højere mindsteløn. Men hvis Amazon vinder… ja, så griner virksomheden hele vejen til banken (igen), alt imens arbejderbevægelsen må slikke sine sår og genoverveje sine muligheder i kampen mod kapitalen. Stemmeoptællingen begynder i morgen. /David Dragsted