Roser er røde, digte er kedelige og i øvrigt komplet uforståelige

Roser er røde, digte er kedelige og i øvrigt komplet uforståelige

Der er ikke mange, der ved sine fulde fem ville indrømme, at de ikke “fatter musik“ eller “fatter film“, men poesi har givet sig selv et så tilpas fremmedgørende ry, at det nærmest er mere kontroversielt at indrømme, at man faktisk godt forstår det (det gør vi selvfølgelig!). I dette fantastiske essay får du en lille indføring i poesiens glæder og et ganske håndgribeligt råd til, hvordan det skal læses. Vi afslører det ikke, vi siger bare, at det er godt. Afsted med dig.

+ Du får os ikke til at sige, at det er Shakespeares skyld, at folk ikke fatter poesi. Men du kan godt få os til at sige, at de skolelærere, der bruger uforholdsmæssigt meget tid på ham, kan tage en del af æren. Og den holdning står vi ikke alene med.