Findes der noget mere hændervridende, irriterende og øretæveindbydende end multinationale virksomheder, der tjener milliarder, samtidig med at de gør alle mulige krumspring for at undgå at betale skat?
Bevares, det er der faktisk en del, som synes. Tag fx en organisation som den libertære tænketank Cato Institute i Washington, D.C., som blev grundlagt i 1974 af olie- og kemikaliemilliardæren Charles Koch. På Cato Institute, hvor det frie marked er Jesus og staten satan, må de have fået kaffen galt i halsen, da USA’s skatteminister, Janet Yellen, i en tale mandag fremsatte forslagene om en forhøjelse af den amerikanske selskabsskat og en global mindstesats for virksomheder.
I en kommentar på sin hjemmeside skriver tænketanken, at en global minimumsskat for selskaber “ville være et arrogant handlingstiltag af et stort og magtfulgt land som USA“. Og hvis vi lige skal se på sagen med liberalistiske briller, har de så ikke fat i noget, når de fx bringer Irland på banen som her: “For bare et par årtier siden var Irland meget fattigere end England, men landets implementering af en lav selskabsskat har hjulpet Smaragdøen med at vokse sig stærk og overgå England i levestandard. Yellens tilgang vil på uretfærdig vis nægte små og fattige lande muligheden for at kopiere Irland stærke reformtilgang.“
Ikke rigtigt. At Cato Institute skriver ufatteligt kedeligt er, hvad det er; men hold op, hvor det klinger hult, når de taler om uretfærdighed og får det til at lyde, som om de bekymrer sig om verdens fattige landes ve og vel. Det handler om profit.
Det, som Janet Yellen og Biden-regeringen gerne vil til livs, er først og fremmest amerikanske virksomheders tendens til at søge i skattely, og derfor foreslår de en fast indkomstskat på 21 pct. Hvis en virksomhed har fundet hen et sted, hvor skatteprocenten fx er 10, ønsker den amerikanske regering at indkassere differencen op til 21 pct., således at det ikke længere vil give mening at foretage transaktioner af enorme summer til dubiøse, oversøiske postadresser.
Forslaget kommer lige i halen på, at Joe Biden har fremlagt en ret omfattende plan for udbygning af USA’s infrastruktur. En forhøjet selskabsskat ville kunne hjælpe med finansieringen på 2 bio. dollars.
Som for at komme Cato-typer i møde berørte Janet Yellen også konkurrenceevnen i sin tale. Hun sagde, at det ikke kun handler om amerikanske virksomheders evne til at klare sig på det globale marked, men også om at sikre, at verdens lande har stabile skattesystemer, der skaber tilstrækkelig omsætning til at investere i essentielle offentlige goder. “Sammen kan vi bruge en global mindstebeskatning til at sikre, at den globale økonomi trives på basis af mere lige vilkår i beskatningen af multinationale virksomheder og som skaber innovation, vækst og velstand.“
De største syndere i det her game er amerikanske virksomheder, og som The New York Times er inde på, har lande som Japan og Tyskland arbejdet på at komme problemet med den manglende skattebetaling til livs siden 2013. Og når eksempelvis Obama-regeringen ikke gjorde så meget for at hjælpe, var det, fordi det på det tidspunkt kunne blive opfattet som et angreb på amerikanske virksomheder i en tid, hvor finanskrisen stadig kradsede. Mens Donald Trump var præsident, blev der i 2017 indført en amerikansk selskabsskat på 10,5 pct., men den var ikke så fast i kødet, og der var masser af smuthuller for de kreative.
Det amerikanske finansministerium har sendt et oplæg til en plan til de 135 lande, som forhandler internationale skatteregler hos OECD i Paris. Det er håbet, at landene vil tage afsæt i planen under forhandlingerne.
De multinationale selskaber vil formentlig kæmpe med næb og kløer for at undgå at betale mere i skat. Man skulle dog tro, at der sidder nogle revisortyper med en masse ringbind rundt omkring i virksomhederne, som vil sætte pris på, hvis de ikke skulle sætte sig ind i et kludetæppe af mange landes skatteregler. /Oliver Stilling