Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix. A man walks past a hijacked bus burning on The Shankill Road as protests continue in Belfast, Northern Ireland, April 7, 2021. REUTERS/Jason Cairnduff
Uroen ulmer i Belfast og resten af Nordirland. Siden påsken har gadebilledet budt på voldelige optøjer med dertilhørende angreb på politimænd og senest en afbrændt bus. Den lange, historiske konflikt mellem loyalister og nationalister, protestanter og katolikker, truer med atter at blusse op. Meget symbolsk begyndte de seneste optøjer da også Langfredag – dagen, hvor den såkaldte Good Friday Agreement blev underskrevet i 1998. Dagen, hvor den langvarige, nordirske borgerkrig kendt som ‘The Troubles’ blev afsluttet.
Good Friday Agreement er netop en af de medvirkende årsager til de nye, nordirske vredesudbrud. Fredsaftalen dikterer, at der ikke må være grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Det har skabt en del hovedpine for Storbritannien og EU under udarbejdelsen af den endelige Brexit-aftale. For hvordan skulle man kunne have toldkontrol mellem Storbritannien og EU-medlemslandet Irland, hvis ikke man må stå vagt ved grænsen? Løsningen blev en kreativ protokol, under hvilken Nordirland fortsat er en del af EU’s indre marked. Dermed kunne man slippe afsted med at tegne en ny toldgrænse i Det Irske Hav – og teknisk set undgå uheldige overtrædelser af Good Friday Agreement.
Hårfin grænse
Problemet er bare, at de mest hardcore loyalister – der brændende ønsker, at Nordirland skal forblive en del af Storbritannien – ikke rigtigt køber søforklaringen. I praksis medfører protokollen, at Nordirland bliver mere afskåret fra resten af landet. Det har bl.a. manifesteret sig ved, at butikshylderne pludselig har manglet fødevarer, der er blevet fanget i tolden. Loyalisterne føler (betalingsmur) sig forrådt; og det i en sådan grad, at Loyalist Communities Council (LCC) – der repræsenterer nogle af Nordirlands mest hardcore paramilitære grupper – endog har trukket støtten til Good Friday Agreement. Grænsen i Det Irske Hav har altså skabt næsten lige så mange bekymringer for briterne, som den skulle have forhindret. Særligt med tanke på, at EU også er knotne over, at Storbritannien ikke har implementeret toldkontrollen ordentligt endnu.
At protokollen skulle blive et problem er kun blevet mere tydeligt de seneste måneder. Toldbetjente er blevet truet, mens ildevarslende graffiti er dukket op flere steder i Nordirland. Sideløbende har en helt anden kontrovers udviklet sig, der ligeledes har vækket loyalisternes harme. Loyalisterne har længe beskyldt nordisk politi – PSNI – for at udøve forskelsbehandling mellem henholdvis pro-briter og nationalister, der støtter en genforening med Irland.
De beskyldninger er kun taget til, efter PSNI har undladt at retsforfølge ledende medlemmer af det pro-irske parti Sinn Féin, der sidste sommer deltog i det tidligere IRA-medlem Bobby Storeys begravelse. Mere end 2.000 mennesker var dengang med til mindehøjtideligheden, hvilket egentlig var i strid med de gældende coronarestriktioner. Selvom begravelsen ikke har noget med Brexit-balladen at gøre, har den alligevel hældt benzin på loyalisternes bål. Tilbage står premierminister Boris Johnson med et stadig mere betændt forklaringsproblem. Der skal efterhånden mere end kreative løsninger til, hvis protokol-idéen skal sejles sikkert i havn. /David Dragsted