Danmark skal have nye el-tog, og heldigvis ser indkøbet ud til at være… realistisk. Mandag kunne transportminister Benny Engelbrecht (S) i hvert fald annoncere, at franske Alstom er blevet valgt til at levere mindst 100 togsæt for 20 mia. kroner, som forventes at komme på skinnerne allerede fra 2024. Erhvervsmediet Finans har vendt nyheden med Poul Kattler, der udover at være formand for Rådet for Bæredygtig Trafik også beskrives som lidt af en togentusiast. Og heldigvis vender Kattler tommelfingeren opad:
“Vi har for en gangs skyld ikke bedt om noget helt exceptionelt. DSB har bedt om en hyldevare, som er ved at blive leveret andre steder i Europa. Vi er ikke de første. Så jeg tænker, at her skal man ikke gentage nogen fiaskoer fra fortiden,” lyder den håbefulde analyse fra togentusiasten. Han ærgrer sig måske lidt over, at de nye tog ikke kan køre mere end 200 km/t, og at de ser kedelige ud. Selv kommer Kattler i hvert fald til at savne IC3-togenes “gumminæser, der er meget charmerende“. Men, som Kattler klogt får tilføjet, inden nostalgien fuldstændig tager over: “[…] der er ikke nogen, der kan tillade sig at begræde, at vi får moderne el-tog. Selvfølgelig kan vi ikke det.“
Vi er umiddelbart på Kattlers vogn. Det bliver ikke os, der kommer til at begræde den franske hyldevare (håber vi). Til gengæld kan vi kun blive forargede over, at lagerarbejdere hos nemlig.com skal hive varer så hurtigt ned fra hylderne, at de end ikke har tid til toiletbesøg. Ikke alt behøver være plug-and-play – og da slet ikke kummerligt-kapitalistiske amerikanske arbejdsforhold. Dem kan vi godt undvære i Danmark.
De seneste uger har Politiken afdækket, hvordan landets største online-supermarked (der om nogen har nydt godt af coronakrisen) udnytter sine ansatte på skræmmende vis. Først kom (betalingsmur) historierne om, at Nemlig – via mellemmænd – bødestraffer sine chauffører for forsinkelser. Og som om det ikke var nok, må chaufførerne tage til takke med urimeligt lange arbejdsdage, der tilmed giver fysiske skader. Senest har møgsagerne spredt (betalingsmur) sig til lageret, hvor ansatte forventes (betalingsmur) at bruge mellem ni og 14 sekunder på at hente og pakke en vare – hvilket selvsagt giver ekstremt dårlig tid til noget som helst andet. Det viser (betalingsmur) sig simpelthen, at vi har formået at importere Amazon-agtige tilstande, selv inden den amerikanske gigant officielt er kommet hertil.
“Et 24/7-miljø har en social verdens skin, men det er i virkeligheden en asocial model […] En oplyst, skyggeløs 24/7-verden er kapitalismens sidste blændværk om en post-historie, om en uddrivelse af den andethed som er den historiske forandrings motor. 24/7 er en ligegyldighedens tid, hvor det menneskelige livs sårbarhed er utilstrækkelig, og hvor søvn ikke er nogen nødvendighed eller uundgåelighed. I dens forhold til arbejde gør den det muligt, endda normalt at tænke arbejde uden pause, uden grænser,“ skriver forfatter og akademiker Jonathan Crary i 24/7 – Senkapitalisme og angrebene på søvnen. Pointen er, at vores moderne, evigt forbundne og årvågne verden – hvor man eksempelvis kan bestille dagligvarer til urimelig hurtig levering døgnet rundt – ikke partout er noget, vi skal være stolte af. Selvom det virker smart, eroderer det også vores menneskelighed.
I USA har 24/7-samfundet for længst fået overhånden. Amazon-modellen er for mange arbejdere blevet dagligdag, og mulighederne for at forandre systemet synes små – senest eksemplificeret ved, at forsøget på at starte en fagforening i et Amazon-lagerhus i Alabama blev nedstemt. Men heldigvis har vi herhjemme stadig mulighed for at forkaste Nemligs metoder med den største selvfølgelighed. Foreløbigt har fagforeningen 3F givet Nemlig en frist på 14 dage til at løse sine chaufførers arbejdsmiljøproblemer. Vi tænker, at et sådant tidspres vel må være noget, online-supermarkedet kan forstå. /David Dragsted