Nyhedsanalysen
Danske Banks administrerende direktør trækker sig
Danske Banks administrerende direktør trækker sig. Danske Bank oplyser mandag, at deres adm. direktør, Chris Vogelzang, er mistænkt for overtrædelse af lovgivning om hvidvask i en sag vedr. den hollandske bank ABN AMRO. Her arbejdede Vogelzang fra 2000-2017. Vogelzang træder derfor tilbage fra sin post i Danske Bank og udtaler, at han i lyset af “den særlige situation Danske Bank befinder sig i (…), særligt når det gælder bekæmpelse af hvidvask“ ikke ønsker, at spekulationer om hans person skal “stå i vejen for Danske Banks fortsatte udvikling“.