Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Den helt store finale var ellers kørt i stilling til nattens Oscar-show. I et brud med konventionerne skulle uddelingerne nu ikke kulminere med prisen til den bedste film. Nej, festlighederne skulle slutte med prisen for bedste mandlige hovedrolle. Den sorte stjerneskuespiller Chadwick Boseman – der på tragisk vis døde af kræft sidste år – var storfavorit til at tage statuetten, og det ville Oscar-arrangørerne åbenbart lukrere på. Showet er ofte blevet kritiseret for at være for hvidt og konservativt (“og vinderen er… La La Land!“). Så ville det ikke være det perfekte opgør med den kritik, hvis afdøde Boseman fik lov til at lukke ballet – særligt når racismedebatten har fyldt så meget i USA det forgangne år?
Når vinderen ikke kendes på forhånd, kan den symbolske gestus dog godt give bagslag. Noget overraskende gik prisen til hæderkronede 83-årige Anthony Hopkins for hans rolle i demensfilmen The Father. Aftenens showstopper blev med andre ord en hvid (tjek), gammel (tjek) mand (tjek). Man kan levende forestille sig, hvordan arrangørerne må have set både måbende og frustrerede til backstage. Som lidt ekstra salt på såret var Hopkins end ikke med til prisuddelingen, så nogen stor afsluttende takketale kunne det heller ikke blive til. Showet stoppede ligesom bare, uden større fanfare.
Ret skal være ret: At Anthony Hopkins i sidste ende løb med skuespilshæderen skulle efter sigende være velfortjent. Så ikke et ondt ord om det herfra (selvom vi endnu ikke selv har set The Father – så vidt vi kan huske). Til gengæld kan man ærgre sig over, at både han og Boseman blev taget som gidsler i et fejlslagent PR-stunt. Var det virkelig en posthum hyldest til Boseman, at man ville gøre ham til uvildig hovedperson i Oscar-akademiets whitewashing? Og er det fair over for Hopkins, at hans hæder nu føles indspist, hvis ikke ligefrem… kannibaliseret? Helt bizar blev fadæsen i øvrigt af, at aftenens store vinder viste sig at være instruktør Chloé Zhao og hendes Nomadland, der også vandt prisen for bedste film.
Zhao blev som den første ikke-hvide kvinde nogensinde kåret som bedste instruktør (og hun er desuden kun den anden kvinde i historien, der har hevet dén statuette hjem). Men da bedste film-kategorien var blevet nægtet dens slutplacering, blev rampelyset altså taget fra Zhao til sidst. Paradoksalt nok havde showet fået en mere tidssvarende afrunding, hvis man bare havde gjort som man plejer. Mod nærmest alle odds formåede Oscar-uddelingerne at finde en måde, hvorpå den gamle hvide mand alligevel kunne tårne op til sidst. Selv når Oscar-showet forsøger at fremstå allermest progressivt, får det altså skudt sig selv i foden. Thomas Vinterbergs Druk vandt i øvrigt prisen for bedste udenlandske film. /David Dragsted