Alting er oplyst, men intet er sandt

Et af højdepunkterne ved sidste års CPH:DOX (der ligesom i år fandt sted online) var instruktør Theo Anthonys blot 40 minutter lange Subject to Review. På overbevisende, filosofisk vis tog Anthony fat i tennissportens brug af den såkaldte Hawk-Eye-teknologi, der kan vurdere, om en bold er inde eller ude. Teknologien blev dekonstrueret lag for lag, og tilbage stod en pointe om, at også robottens “objektive“ øje kan bedrage. Selvom Hawk-Eye skal levere den autoritative afgørelse, har den en fejlmargin som gør, at selv kampafgørende kendelser kan blive behæftet med fejl. Teknologien kan mange ting – men det ville være en fejlslutning at tro, at den kan give os den skinbarlige sandhed.

Nu er Theo Anthony så tilbage på dette års CPH:DOX med filmen All Light, Everywhere, en ny tour de force gennem overvågningsteknologiens skyggesider – og denne gang i fuld spillefilmslængde. Dokumentaren (eller skulle man snarere sige video-essayet?) slår fra begyndelsen tonen an ved at vende kameraet mod beskueren. Et supernærskud af et øje giver anledning til lidt filosoferen over vores fejlbehæftede syn. Den optiske nerve, som skal levere visuel information til hjernen, er i sig selv et blindt punkt. Med andre ord “er vi blinde på præcis det punkt, hvor verden møder beskuelsen af verden“. Og så er man ligesom i gang.

Duer og droner

Filmens omdrejningspunkt er virksomheden Axon Enterprise, der i USA særligt er kendt for at opfinde den såkaldte Taser – en strømpistol, de fleste betjente er udstyret med. Axons nyeste påfund er kropskameraer – body cameras – som politiet bruger for at kunne dokumentere (eller forsvare?) deres magtudøvelse. Virksomhedens talsperson Steve Tuttle viser begejstret rundt på fabriksgulvet. Axon forhindrer alverdens ulykker, så hvad har de vel at skjule? Imens følger Anthonys kameramand med rundt, som var han et body camera i kød og blod. Overvågeren bliver til den overvågede.

Forbindelsen mellem Taser og body camera – våben og overvågningsobjekt – er mere historisk, end man lige skulle tro. Det opridses, hvordan astronomen Jules Janssen i 1800-tallet tog inspiration fra Gatling-maskingeværet, da han lavede sin prototype på et filmkamera – og hvordan andre tog inspiration fra ham. Ret beset er videoptagelsen en voldshandling. Man skyder en film og skaber i samme åndedræt en ny virkelighed. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at militæret (og politiet) finder kameraet interessant. Under skyttegravskrigene forsøgte man at udstyre duer med overvågningsudstyr. I dag har man droner, der kan overvåge hele byer fra et fugleperspektiv.

Ved konstant at lege med netop det – perspektiverne – formår All Light, Everywhere at gøre selv de mest fortærskede pointer i overvågningsdebatten overrumplende. “Det er i det blinde punkt, at magten sætter sin agenda,“ proklamerer filmens fortællerstemme, mens man forsøger at finde hoved og hale i metalagene. Kameraet fortæller ikke hele sandheden. Den gør snarere de magtfulde i stand til at konstruere deres eget narrativ – præcis ligesom Anthony selv konstruerer et narrativ med sin vinkling og klipning. Der er fuld åbenhed hele vejen igennem. Alting er oplyst, men intet er sandt. Sikkert er det dog, at All Light, Everywhere er en øjenåbnende oplevelse. /David Dragsted

All Light, Everywhere kan streames lige nu hos CPH:DOX.