Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
I sidste uge introducerede Apple et nyt sæt privatlivsfunktioner til iPhones. Fremover vil brugere blive spurgt, om de vil tillade selskaber – det kunne fx være Facebook – at forfølge på dem på tværs af apps. Med et trylleslag har Apple revet tæppet væk under den digitale reklameindustri. I hvert fald på papiret. Om tiltaget i sidste ende kommer til at gøre større skade på Apple, er et åbent spørgsmål. Sikkert er det dog, at æblegigantens konkurrenter er rasende.
Indtil nu har virksomheder nemt kunnet indsamle informationer om iPhone-brugeres gøren og laden og profitere på målrettede reklamer. Det stedsegrønne argument lyder, at reklamesalget jo får hjulene til at løbe rundt. Ved at give køb på en lille smule af vores privatliv, får vi adgang til gratis tjenester fra fx Facebook og Google. Og er det ikke også bedre med reklamer, der ligesom kender én? Måske falder man endda over noget, man kunne tænke sig at købe.
Argumentet er dog ikke godt nok for Apple, der vil have samtykke på dagsordenen. I den nyeste softwareopdatering til iPhone – iOS 14.5 – skal brugere eksplicit sige ja til, at virksomhederne må indsamle data uden begrænsninger. Selvom det har været muligt at gøre noget lignende på iPhone før, har Apple nu svunget taktstokken, og gjort problemstillingen synlig for alle. Virksomheden vil være privatlivets ven nummer et og stiller sig derfor i opposition til sine datadrevne modstandere. Af samme grund er tiltaget blevet udlagt som en krigserklæring mod Facebook, som Apple har et anstrengt forhold til.
Sure rønnebær, rådne æbler
Som The New York Times eksempelvis udlægger det, er debatten om iOS 14.5-privatlivsfunktionen et spørgsmål om to overordnede filosofier, der clasher. Facebook (der føler sig truet af funktionen) plæderer hårdnakket for, at internettet skal forblive gratis, hvorfor de forfølgende reklamer er nødvendige. Apple mener omvendt, at internetbrugere har ret til et privatliv (særligt hvis de investerer i en spritny iPhone). Og det kan potentielt få store konsekvenser for internettets fremtid, hvem der får ret. Desuden bliver fejden ikke mindre pikant af, at den også kan ses som et personligt opgør mellem Apple-boss Tim Cook og Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der angiveligt ikke kan døje hinanden.
Der er dog også større ting på spil end et simpelt personopgør. Ved at gøre privatliv til et kerneområde lukrerer Apple på god PR i en tid, hvor de færreste har den store tiltro til techgiganternes gode intentioner. Men virksomheden risikerer også at understøtte fortællingen om, at æblet er blevet for stort (og råddent) for sit eget bedste. Ikke kun Facebook, men strengt taget alle større internetaktører har en høne at plukke med Apple som følge af privatlivstiltaget, som de mener er undergravende for deres forretningsmodeller. Alligevel spiller Apple med musklerne – og det i en tid, hvor virksomhedens magt og indflydelse i forvejen er i amerikanske og europæiske lovgiveres søgelys.
At lægge sig ufortrødent ud med det meste af tech-industrien er ikke nødvendigvis den bedste måde at bevise, at man ikke er et monopol. Og da slet ikke, når Apple samtidig står til at vinde (betalingsmur) økonomisk, hvis flere iPhone-apps går fra gratis til betalte ordninger (Apple tager et større gebyr for køb gennem App Store). Samtidig risikerer privatlivsfunktionen paradoksalt nok at udbygge de øvrige tech-monopolers magt. Selvom det rammer Facebook og Google på pengepungen, at man ikke kan forfølge brugere på tværs af apps, bliver mindre spillere på markedet også ramt. Og hvis datastrømmen pludselig stopper, vil vinderne blive dem, der i forvejen har mest information på lager: Facebook og Google. Måske ønsker Apple rent faktisk at give brugerne større autonomi på internettet. Ironisk nok risikerer tiltaget imidlertid at cementere giganternes magt – og dermed at indsnævre folks valgfrihed i sidste ende. /David Dragsted