Francois Walschaerts/Reuters/Ritzau Scanpix
Facebooks tilsynsråd har foreløbigt besluttet at opretholde Donald Trumps bandlysning fra Facebook og Instagram, men beslutningen er på ingen måde den redningskrans, det sociale medie havde håbet på. Ganske vist medgiver rådet, at Facebook gjorde ret i at bandlyse Donald Trump efter stormen på US Capitol tilbage i januar, da ekspræsidenten “skabte et miljø, hvor en alvorlig risiko for vold var mulig“. Men det konkluderes også, at Facebook ikke bare kan udstede en suspendering på ubestemt tid, da en sådan sanktion ikke er en del af virksomhedens eksisterende politikker. Facebook får derfor seks måneder til at træffe en definitiv beslutning og “retfærdiggøre et svar, der er i overensstemmelse med regler, der gælder for alle brugere af platformen“. Eller sagt lidt mere friskt: Så let slipper du ikke, Mark Zuckerberg.
Det skabte forståeligt nok en hel del røre, da Facebook valgte at smide Trump på porten. Selvom mange hyldede demagogens deplatforming, var andre bekymrede over perspektiverne. For kunne det virkelig passe, at en privat, profitorienteret virksomhed skulle have så afgørende en indflydelse på den offentlige samtale? Inden Joe Biden blev svoret ind som USA’s næste præsident, var der ret beset en periode, hvor Trump formelt kunne trykke på atomknappen, men ikke på Facebooks like-knap. Set i det lys giver det god mening, hvorfor Facebook så ivrigt har henledt opmærksomheden mod mediets “uafhængige“ tilsynsråd. For her var organet, der skulle give virksomhedens beslutningsprocesser en snert af demokratisk legitimitet – særligt hvis man så bort fra, at rådet reelt er købt og betalt af Facebook, og desuden ikke har nogen egentlig juridisk magt.
Ved at skyde afgørelsen af Trump-spørgsmålet tilbage til Facebook selv, har rådet dog foretaget et overraskende raffineret træk – og vel egentlig vist flere tænder, end mange havde regnet med. Techgiganten tvinges (betalingsmur) simpelthen til selv at træffe den tunge afgørelse og nægtes dermed den behændige ansvarsforskydelse, som tilsynsrådet skulle have muliggjort. Selvom situationen stadig kan udvikle sig til en bizar omgang Herodes til Pilatus – særligt hvis Facebook om seks måneder atter inddrager tilsynsrådet i afgørelsen – er foden i første omgang blevet sat ned. Måske mener medlem af tilsynsrådet Michael McConnell det rent faktisk, når han siger, at rådets “eneste opgave er at holde den her ekstremt magtfulde organisation, Facebook, ansvarlig“.
Samtidig kommer tilsynsrådet med en række anbefalinger, der tydeliggør, at Facebook stadig mangler at tage nogle fundamentale opgør med sine politikker. Det sociale medie rådgives bl.a. til at genoverveje, hvordan man håndterer indhold fra politiske ledere, der hidtil har været beskyttet af begreber som “nyhedsværdi“. Ifølge medformand Helle Thorning-Schmidt har politiske ledere nemlig “ikke større ret til ytringsfrihed end andre mennesker“. Det kan meget vel være, at Trump er kastet på porten, men Facebooks regelsæt er stadig en global problemstilling. Så længe linjerne er uklare, vil andre populister som Rodrigo Duterte, Jair Bolsonaro, Viktor Orbán og Narendra Modi kunne fortsætte med at lave ravage.
Ret beset er spørgsmålet dog, om ikke det snarere er platformen end de konkrete regler, den er gal med. Som techekspert Aviv Ovadya eksempelvis påpeger, kunne Facebook med fordel overveje at indføre lidt friktion som alternativ til den mere radikale deplatforming. I selve sit design er Facebook indrettet til, at typer som Trump kan dele misinformation øjeblikkeligt, hvorefter andre skal halse efter for at faktatjekke og korrigere de fejlagtige udtalelser. Det kunne med fordel overvejes, om ikke der i stedet skal indsættes nogle begrænsninger – eksempelvis en tidsforskydning mellem hvornår en statusopdatering sendes og vises – der kan rette op på dette misforhold. Hvem begrænsningerne i så fald skal gælde for er imidlertid endnu et åbent spørgsmål. Facebooks demokratiske udfordringer kan næppe løses i en håndevending – tilsynsråd eller ej. /David Dragsted