Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Da den legendariske amerikanske tegneserietegner Gary Larson stadig tegnede sin populære serie The Far Side (Langt ude), havde han tydeligvis en svaghed for køer. Køer indgik i alle mulige sammenhænge i hans tegninger, og ofte syntes de at have et følelsesliv, som var ualmindeligt menneskeligt. På forsiden af samlingen med den danske titel Langt ude og ko fra 1989, ser man ind over hegnet til en grøn eng, hvor der står tre køer. Den ene af dem har en kokkehue på og foretager sig noget af det mest hverdagsagtige, man kan forestille sig: Hun griller et par bøffer på en kuglegrill. I et tegneserieunivers, hvor dyr typisk har menneskelige egenskaber, er det ikke så mærkeligt, men det bliver det nu alligevel. For de to andre køer, der må være dukket op, uden at den kokkerende ko har opdaget det, betragter hende med væmmelse. Den ene har placeret armene bebrejdende i siden, den anden peger anklagende på forehavendet ved grillen. Hvad er det lige for nogle bøffer, hun er ved at tilberede? “Du er syg, Jessy!… Syg, syg, syg!“ lyder teksten til tegningen inde i bladet. Og pludselig er det hele super akavet.
Gar Larson lagde Langt ude på hylden i 1995, men han lever stadig i bedste velgående, og hans interesse for køer har næppe fortaget sig. Gad vide, hvad han ville kunne få ud af al den opmærksomhed, som koen er genstand for fra klimavidenskabens side i disse år?
I sidste uge udsendte FN’s Miljøprogram i samarbejde med det internationale netværk Climate and Clean Air Coalition (CCAC) en rapport, der mere eller mindre konkluderede, at hvis vi skal gøre noget drastisk for at nedbringe verdens CO2-udslip, så er metangas så at sige en lavthængende frugt.
Den kraftigste drivhusgas er kuldioxid. Når den når op i atmosfæren, bliver den der i hundredvis af år, før den bliver nedbrudt. Udledningen af drivhusgasser skal naturligvis reduceres, men effekten af indsatsen vil først kunne ses i anden halvdel af indeværende århundrede. Metangas er også en kraftig drivhusgas, men den holder kun omkring et årti i atmosfæren, før den bliver nedbrudt. Og som The New York Times skriver, betyder det, at “hvis man skærer ned på metangasudledningen i dag og begynder at reducere koncentrationerne af metan i atmosfæren, så kan man hurtigere hjælpe verden med nå de mål, der er opstillet i kampen mod global opvarmning midt i århundredet“.
Klimasynderen med de fire maver
Efterhånden kan man ikke høre ordet metangas uden at tænke på koen, den store, drøvtyggende, firemavede klimasynder. En oplagt måde at reducere køernes metanprutter på er at nedbringe antallet af køer betragteligt og søge i retning af en 100 pct. vegansk livsstil. Så er den skid slået. Landbruget herhjemme mener selvfølgelig, at den løsning er idiotisk og henviser til, at så er der bare nogle andre lande med en endnu mere forurenende produktion af kvæg, som løber med markedet, og så er vi lige vidt.
Og bedst som problematikken ligner en gordisk knude, kommer ko nr. 8489 ind i billedet. Det er DR, der har historien om den sort- og hvidbrogede malkeko, som står og gumler på sit foder et sted i Midtjylland “intetanende om sit eget potentiale“. Forskere fra Aarhus Universitet har tilsat et fremstillet hollandsk middel kaldet Bovaer til koens foder, som reducerer mængden af metan i hendes bøvser med lidt under en tredjedel. Og det lyder da meget godt, for problemet er, at en ko som nr. 8489 hver dag udleder 700 liter metan, svarende (ifølge DR) til at køre 93 km i dieselbil.
“Hvis vi fortsat vil have en høj husdyrproduktion i Danmark, så skal der ske noget med den her produktion af metan,“ udtaler Peter Lund, der er professor på Aarhus Universitet.
Spørgsmålet er så, om vi overhovedet skal have det; om det efterhånden giver mening i en coronaramt moderne verden, hvor flere og flere måske tænker, at vi burde leve mere i pagt med naturen.
I halen (for at blive lidt i dyreriget) på fortællingen om ko nr. 8489 har DR så en lille sidehistorie, som muligvis vækker en vis jubel i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer: Det hollandske vidundermiddel ‘virker ikke’ på økologiske køer, eftersom det ikke indeholder naturlige stoffer. “Der bliver jo en udfordring for økologerne, hvis den konventionelle produktion kan reducere deres klimabidrag med 50 pct. inden for en kort årrække. Så står de ligesom tilbage på perronen og skal finde på noget andet,“ siger professor Peter Lund.
Hvad der ikke lige bliver nævnt i den sammenhæng er, at meget af det foder, som det konventionelle landbrug giver køer, er det rene hundeæde, som fiser lige igennem dens fire maver. Det er langt ude. Men det er en anden historie. /Oliver Stilling