Produktionsdanmark ligger vest for Valby Bakke. Lønningerne og huspriserne boomer ganske vist i de to største universitetsbyer, København og Aarhus, men dét skyldes ikke produktion af varer. For alt, hvad der handler om grøn teknologi og avancerede eksportprodukter, bliver i dag skabt i mindre byer såsom Bjerringbro, Nordborg og Ringkøbing. Den praktiske innovation og de konkrete idéer til vedvarende energi og velstand udvikles i det, som storbyfolket har kaldt for ‘den rådne banan’.
Forfaldshistorien om udkanten er i mange tilfælde et vrangbillede, og en lang række byer, særligt i det jyske, er for længst blevet globale frontløbere. Alligevel er det ikke her, at vælgerne – endnu – har ladet sig besnære af Alternativets paroler om iværksætteri og lokalt entreprenørskab.
Den gode nyhed for Alternativet er imidlertid, at partiet ved sidste folketingsvalg kom over spærregrænsen i samtlige storkredse, således også i Sydjyllands Storkreds (2,6%), Vestjyllands Storkreds (2,6%) og Nordjyllands Storkreds (2,8%). Organisationen er også begyndt at pible frem i alle dele af landet, og selv om Alternativet næppe vil blive stemt ind i samtlige 98 kommuner ved byrådsvalgene næste efterår, står det nye parti til at kunne brage ind de fleste steder. Den officielle ambition er som mindstemål at få en borgmesterpost i København og en rådmandspost i Aarhus.
Den afgørende udfordring bliver at få fodfæste uden for universitetsbyerne. For først da vil partiet træde i karakter som en bred og varig kraft i dansk politik.
Forventningerne til Alternativet lever og vokser allerede uden for de største byer. Ikke mindst hos trubaduren Niels Hausgaard, som fra sin base i Vendsyssel har revset københavneri og magtfuldkommenhed gennem hele sin karriere. Han er fortrøstningsfuld på partiets vegne, men har i første omgang en række gode råd – som, hvis de ikke var tænkt og formuleret på vendelbomål, godt kunne lyde som advarsler. Niels Hausgaard har følgeskab af direktør for Mungo Park Kolding, Lasse Handberg, som bedriver ambitiøst teater i Sydjylland, og direktøren for Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, som har stået bag det største og mest lokalt forankrede omstillingsprojekt i Danmark. Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordvist svarer på de gode råd.
Hold paraderne nede
Siden Ludvig Holberg skrev sine teaterstykker i 1700-tallet har uhøjtidelighed været en dyd i Danmark. Enhver, der puster sig op og tager sig selv for alvorligt, bliver hurtigt til grin. Siden N.F.S. Grundtvig i 1800-tallet skrev sine salmer har en kort distance mellem magthavere og borgere også været hyldet som selve fundamentet for folkestyret i Danmark. Politikere, der optræder som ridefogeder, bliver hurtigt stemt hjem. Sangskriveren Niels Hausgaard fører ånden videre, og han ser et potentiale i Alternativet:
”De skal nok få os, hvis de vil tage os og vores vilkår alvorligt. Cafe Latte-sprog er det værste, vi ved. Det kan få os til at benægte et hvert fakta og stemme helt ude i hampen. Jeg tror, at Alternativet vil få fodfæste her ude hos os. De skal bare være tålmodige og fortsætte med at holde paraderne lavt. Vi har stor respekt for folk, der frivilligt indrømmer egne fejl,” siger Hausgaard.
Rasmus Nordqvist svarer: ”Det er så vigtigt, at vi holder fast i de intentioner, som vi har skabt Alternativet ud fra – nemlig at lave politik på en anden måde; at indrømme sine fejl og være meget mere autentisk i vores politik. Det er det, vi prøver på hver dag, og det er det, tror jeg, der er med til at vække genklang.”
Ord gør det ikke alene
Flere partier konkurrerer om at være det mest grønne parti i Danmark. I Alternativets selvforståelse har de dog vundet fejden på forhånd, og partiprogrammet er fyldt op med grønne paroler: ”Alternativet ønsker at sætte miljømæssig bæredygtighed øverst på dagsordenen. Vi vil arbejde hårdt og vedholdende for at udfase det nuværende forbrug af fossile brændstoffer ved i stedet at benytte vedvarende energikilder,” lyder det selvsikkert. Fra udkigsposten på Samsø, der i dag er helt selvforsynende med energi, opfordrer direktøren for Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, til, at Alternativet begynder at tale lidt mindre og i stedet engagerer sig lokalt:
”Partiet rider på en bølge af utilfredse verdensfrelsere, der har givet op overfor den bureaukratiserede miljøpolitik, som de etablerede partier fører bag skrivebordene. Storbyerne er fulde af velmenende folk, der mangler noget at gå op i og engagere sig i – i praksis – og derfor er Alternativet en kærkommen forandring. Men Samsø er kommet på bæredygtighedsdagsorden, fordi vi har arbejdet med omstillingen gennem mange år. Alternativet har brug for stærke politiske sager – gerne med et lokalt snit, der sætter navn og sted på handlingen,” siger Hermansen.
Afstanden til beslutningstagerne er en afgørende faktor bag det voksende antal proteststemmer, siger teaterdirektør Lasse Handberg fra Kolding: ”Der findes mange vælgere udenfor de store byer, som føler sig kørt over og overhørt. Magten er flyttet længere og længere væk, mens nationens trusler skal løses i lokalområdet. Asylcentre, vindmølleparker og arbejdsløshed placeres i yderområder, mens beslutningerne træffes andre steder. Socialdemokratiet og Radikale ligner ikke nogen, der umiddelbart tager denne udfordring alvorligt, så det kan være Alternativets mulighed. Men igen; løsninger og retorik må blive konkret. Ellers vil Alternativet også blive opfattet som en del af etablissementet og vil ikke høste proteststemmer.”
Rasmus Nordqvist svarer: ”Vores ambitioner er kanonhøje, når vi snakker uden for universitetsbyerne. Det, der er interessant, er jo, at vi rundt omkring har nogle rigtigt stærke lokalafdelinger netop i nogle af de her områder. Odsherred for eksempel var en af de første lokalkredse, der begyndte at arbejde aktivt med lokale visioner ud fra Alternativets politik. Det så vi jo gerne spejlet over hele landet, at man ude i lokalområder arbejder med lokale visioner.”
Genopliv andelstanken
Velstandsstigningen i Danmark tog fart, da lokale bønder og husmænd begyndte at slutte sig sammen i kooperativer: Andelsbevægelsen, der knyttede bl.a. landmænd og mejerister sammen, er et særegent karaktertræk ved den danske samfundsudvikling. Umiddelbart virker tanken til at være død: Giganter som Arla Foods har for længst droppet medbestemmelsen. Men måske kan en genoplivet andelstanke kombinere økonomisk vækst og lokal bæredygtighed. Sådan lyder håbet fra Niels Hausgaard: ”Andelstanken er fantastisk, og vi har næsten glemt den. Det ville være en oplagt sag for Alternativet at puste liv i den. Den er anvendelig på uendeligt mange områder og ikke mindst her ude, hvor ting går i stå, husene står tomme og ukrudt gror op gennem køkkengulvet,” siger Hausgaard.
Lasse Handberg fra Mungo Park Kolding ser også andelstanken som et slagnummer, men ikke kun i luften: ”Foreningslivet er stærkt i Sydjylland. Det samme er lysten til at skabe sin egen lykke uden alt for mange bureaukratiske begrænsninger. Jeg tror Alternativet kan tale sig ind i disse to styrker. Folk skal kunne se, at de med eget initiativ kan skabe en fremtid for sig selv og børnene. Andelsbevægelsen kan være en vej, men der skal økonomiske incitamenter på banen. Ellers er det blot en drømmende ideologi, som man vil dømme virkelighedsfjern. Og så skal man vel også huske på, at landmænd udgør en meget lille del af vælgerskaren – også i Sydjylland.”
Rasmus Nordqvist svarer: ”Det er noget, vi allerede arbejder med som konkrete politiske tiltag. Vi kalder det ’Andelsbevægelsen 2.0’, hvor vi netop er i gang med at undersøge et fænomen som den fjerde sektor – og som, vi tror på, er svaret. Det er helt oplagt, hvis vi ser på steder som Samsø eksempelvis, hvor det er andelstanken, der gør, at sådan et samfund er så succesfuldt. Så det er noget, vi har stort fokus på”.
Slå fødderne i jorden
Ingen havde forudset Alternativets fortsat voksende vælgersucces, knap nok ildsjælene i partiet selv. Liste Å er opstået lynhurtigt næsten som en modebølge, der kan minde om en hype, altså en flygtig begejstring. Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi mener, at Alternativet fortsat kan virke lidt for overfladisk og smart i en fart: ”Folk er trætte af konspirationer og mudderkastning og en følelse af dårlig repræsentation. Folketinget har nok i sig selv på en måde. Men Alternativet mangler rødder. De er stadig i den ekstatiske etableringsfase, hvor de ikke bliver målt på resultater. Men vi vil gerne tages alvorligt og forstås som det særlige sted, vi er, hver for sig og ikke bare som ‘Udkantsdanmark’,” siger Hermansen.
Niels Hausgaard opfordrer Alternativet til at væbne sig med tålmodighed: ”Jeg tror, at tiden på mange måder er med Alternativet, når det gælder om at fiske sjæle her ude i udkanterne. Det går mere og mere op for os, at bæredygtighed og decentralisering er uomgængelige faktorer i fremtiden. Det går bare op for os meget langsomt. Det tager tid at slå gamle mantraer ihjel.”
Rasmus Nordqvist svarer: ”Alternativet har siden begyndelsen snakket om, at vi befinder os i en empatikrise, som betyder, at vi har mistet forståelsen for hinanden og vores forskellige livssituationer – i selv sådan et lille land som Danmark. Der er forskel på, om man bor i Tønder eller København. Vi skal blive langt bedre til at sætte os i hinandens sted og hjælpe hinanden til at have et godt liv. Jeg oplevede under valgkampen sidste år, når jeg stod i nogle af de mindre byer på Sjælland, hvor jeg er opstillet, at nogle spurgte: ’Hvad laver du her?’ Fordi de eneste andre politikere, de havde set være ude og lave valgkamp, var Dansk Folkeparti. Så jeg tror, det handler om netop at tage ud og tage folk og deres dagligdag alvorligt. Og det gør Dansk Folkeparti jo. De er ude i hele landet, og det kunne mange partier lære noget af.”
Pas på EU-begejstringen
Det politiske danmarkskort er blevet vendt på vrangen i de senere år, særligt i EU-debatten. Tidligere var landbefolkningen mest begejstret for det europæiske samarbejde, mens storbyfolket var mere end skeptiske. I dag er mønsteret modsat: Ja-vælgerne klumper sig sammen i universitetsbyerne, mens nej-sigerne befolker landområderne. Alternativets entusiatiske EU-politik rummer derfor en risiko for at støde provinsvælgere fra sig. Både Niels Hausgaard og Søren Hermansen advarer om, at EU-attituden kan skræmme:
”Jeg savner personligt Alternativets holdning til decentralisering i EU,” siger Niels Hausgaard, mens Søren Hermansen på samme linje siger: ”Hvis Alternativet går og putter med et EU-politisk flag, så skal de melde det ud og fortælle, hvad det betyder for landdistrikterne.”
Rasmus Nordqvist svarer: ”Det europæiske samarbejde står over for store demokratiske udfordringer. EU som institution lider af et stort og alvorligt demokratisk underskud. Blandt andet derfor er tilliden til det europæiske samarbejde i krise. Vi har brug for et mere gennemsigtigt, demokratisk og åbent europæisk fællesskab. Derfor er Alternativet gået med i et spektrum af progressive kræfter i Europa i det nye, lovende politisk projekt, DIEM25. Alternativet til EU er et bedre EU.”
Læs også, hvorfor museumsinspektør René Rasmussen mener, at Alternativet får mere end svært ved at slå igennem uden for universitetsbyerne – klik her.