Kazuhiro Nogi/AFP/Ritzau Scanpix
Nedenstående analyse kommer fra vores spritnye nyhedsbrev Sportshjerne, skabt og skrevet af sportsskribent Oscar Rothstein. Første udgave kommer senere i dag. Du kan skrive dig op til at modtage Sportshjerne lige her.
Om lidt er der OL i Tokyo. Eller? En ny undersøgelse fra Tokyo-avisen Yomiuri Shimbun viser, at 60 pct. af japanerne vil have legene aflyst. Det handler – selvfølgelig – om corona. Hvordan i alverden skal man kunne afholde verdens største sportsbegivenhed med deltagere fra hele kloden, når Japan stadig ikke har fået has på pandemien? Men det handler ikke kun om corona.
Anti-olympiske aktivister har opfordret til en boykot lige siden, at Japan fik tildelt værtsskabet i 2013. De frygter, at legene vil blive brugt til at underløbe det japanske demokrati. Og det ser ud til, at de har en pointe. Tusindvis af lav- og mellemindkomstfamilier er blevet eksproprieret. Politistyrkerne er blevet militariseret. Byrummet er blevet udstyret med omfattende overvågningsteknologier. Samtidig er det oprindelige afholdelsesbudget blevet overskredet med mere end 100 mia. (!) kroner. Mens arrangørerne siger, at det hele har været nødvendigt for at gøre byen OL-klar, mener blandt andre aktivistgruppen Hangorin No Kai – som vist nok kan oversættes til noget i retning af Foreningen Mod De Fem Ringe – at OL er blevet brugt som undskyldning for at gennemtrumfe forandringer, der ellers ikke var folkelig opbakning til.
Den amerikanske politolog – og faktisk også tidligere OL-atlet – Jules Boykoff kalder fænomenet Celebration Capitalism. Det er inspireret af den canadiske forfatter Naomi Klein, der i bogen The Shock Doctrine (2007) lancerer begrebet Disaster Capitalism og helt overordnet hævder, at kapitalismen ikke anser katastrofer – hvad enten de er menneske- eller naturskabte – for at være katastrofale, men derimod for at være profitable markedsåbninger. Et af hendes eksempler er fra Sri Lanka, hvor lokale fiskere i 2004 blev nægtet at genopbygge deres huse efter en tsunami, fordi internationale hotelkælder ønskede at bygge på strandene.
Sport er – trods alt – ikke en katastrofe, men Jules Boykoff ser et lignende mønster i olympisk sammenhæng. Legene producerer en form for undtagelsestilstand, der suspenderer de normalt dominerende logikker, idealer og procedurer. De skaber en hypet anormalitet, som beslutningstagere kan spekulere i og bruge til at indføre privatiseringer, skattelettelser til de rigeste, kontroversiel lovgivning etc. I den forstand er OL aldrig bare en sportsbegivenhed. Det er også en magthaverisk strategi, der gør ellers umulige initativer mulige.
Boykoffs pointe er samtidig en anledning til at stille et mere principielt spørgsmål: Er OL simpelthen ved at æde sig selv ihjel? Legene er blevet et så gigantisk foretagende, at afholdelsen stort set ikke kan undgå at gå ud over nogen – som regel nogen, der i forvejen er marginaliserede. Da jeg interviewede Jules Boykoff for halvandet års tid siden, foreslog han, at et bud på et OL-værtsskab slet ikke bør blive taget til overvejelse af den (i øvrigt svært korrupte) internationale olympiske komité, IOC, hvis ikke den pågældende bys indbyggere har stemt for politikernes ambition.
Den olympiske bevægelse lader i hvert fald til at være havnet i en legitimitetskrise. Næste år er der vinter-OL i Beijing, altså i Kina – et land, der efter alt at dømme er i færd med at begå et folkemord på uighuerne i Xinjang-provinsen. Derefter ruller den olympiske karavane til Paris og Los Angeles, to byer, hvor den anti-olympiske modstand allerede er veletableret – især i Los Angeles, hvor aktivister under hashtagget #NOlympics advarer om legenes sociale og økonomiske slagside.
Grundlæggeren af den moderne olympisme, den franske baron Pierre de Coubertin, ønskede, at OL skulle være “en slags miniatureudgave af den ideale demokratiske stat“, som han formulerede det i 1918 i en tale med den vidunderlige titel Hvad vi kan forvente af sporten, holdt i Lausanne. 103 år senere må konklusionen være, at det er legene ikke blevet. Nok faktisk tværtimod. /Oscar Rothstein