Nyhedsanalysen
Hvordan er man en god muslim?
Hvordan er man en god muslim?
For nogle år siden var Føljeton mediepartner for en lille fodboldturnering, hvor et hold kristne præster mødte et hold imamer. Præsterne vandt vist. På imamholdet var Naveed Baig, som bl.a. er hospitalsimam på Rigshospitalet. Ham havde vi nogle samtaler med, som blev bragt i vores serie Imam Life. Sammen med islamologen Kasper Mathiesen står Baig i dag bag Dansk Muslimsk Manifest, som forsøger at italesætte “de udfordringer og tabuiserede emner, som mange muslimer oplever i deres hverdag i Danmark med henblik på at tage hul på en ny samtale om islam i Danmark“. Tjek hjemmesiden og lyt til deres podcast. Start fx med denne, hvor Baig og Mathiesen sidder på en bænk i Ørstedparken og taler om køn og islam. Kasper Mathiesen spillede i øvrigt også med på imamholdet.
+ Interview med Baig og Mathiesen i Kristeligt Dagblad: ‘Muslimer har svigtet ved ikke at se indad’