Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
S-regeringen har mistet kontrollen. Tirsdag aften valgte udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) at droppe planen om et nyt udrejsecenter ved Bagenkop på sydspidsen af Langeland. Pludselig står det pinligt klart, at S-regeringen vitterligt kun er en étparti-regering – uden flertal.
Bred modstand i såvel Folketinget som blandt tusindvis af langelændere, hvoraf nogle i protest var kørt til København for at demonstrere ude foran Christiansborg, var ganske enkelt blevet for overvældende for Mattias Tesfaye. S-regeringen turde ikke gennemtrumfe deres kontroversielle plan, skønt placeringen af et udrejsecenter blot er en ren administrativ beslutning:
”Hvis partierne kommer med forslag til andre mulige og nye placeringer, er min dør altid åben, og jeg har kaffe på kanden. Men som det ser ud nu, så betyder det desværre, at udrejsecentret foreløbigt må blive, hvor det er,” lød det resignerende fra Tesfaye. Han konstaterede samtidig, at de 130 udvisningsdømte kriminelle udlændinge, som hele balladen drejer sig om, nu skal blive boende på det eksisterende udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.
Det borgerlige forslag om en ‘fangeø’ på Lindholm i Stege Bugt er nemlig heller ikke i spil længere. S-regeringen har for længst afvist planen fra den tidligere VLAK-regering. Dansk Folkepartis idé om at ville placere de uvelkomne udlændinge på den nedlagte marinestation Grønnedal i det sydlige Grønland bliver ej heller taget seriøst. Samtlige forslag til placeringen af et udrejsecenter for kriminelle udlændinge har et flertal imod sig, og politisk set er den højspændte sag rullet tilbage til start. S-regeringen står dermed med et forklaringsproblem; under valgkampen lovede Socialdemokratiet rent faktisk at finde en erstatning til Kærshovedgård.
For en sjælden gangs skyld har det ikke været muligt for S-regeringen at få sin vilje. Modsat situationen under hele coronakrisen, hvor de andre partier har bakket op om statsminister Mette Frederiksen (S), var den politiske goodwill denne gang opbrugt. Udlændingeminister Mattias Tesfaye havde tydeligvis ikke gjort sit forarbejde grundigt nok, og på forhånd sørget for parlamentarisk opbakning til at kunne føre valgløftet ud i livet.
Forløbet har været bizart: det har udfordret Tesfayes omdømme som en slagkraftig politiker, og i det hele taget været præget af en dumdristig magtfuldkommenhed. En magtfuldkommenhed, som hurtigt kan komme til at give S-regeringen mindst lige så store problemer i forhandlingerne om en række af de andre kritiske sagskomplekser, som hidtil er blevet udskudt, skubbet og forsøgt forhalet.
Hvis Socialdemokratiet ikke formår at lytte langt bedre til de andre partier, herunder selvfølgelig de tre støttepartier, vil de forestående og ekstremt følsomme forhandlinger om såvel sociale ydelser som klimareduktioner på landbrugsområdet risikere at eksplodere mellem hænderne på de ansvarlige ministre.
Planen om et nyt udrejsecenter ved Bagenkop på Langeland kollapsede først og fremmest, fordi S-regeringen ikke havde taget SF med på råd. Folkesocialisterne har kun én borgmester i hele Danmark, på netop Langeland, og SF ville formentlig havde været åben over for stort set alle andre placeringer, ligesom Radikale Venstre kunne acceptere alle andre kommuner end Rebild, hvor deres ene borgmester regerer.
Partier beskytter sig selv. Hvis udlændingeminister Mattias Tesfaye havde involveret støttepartierne – og accepteret den kyniske præmis, at SF ikke ville have et udrejsecenter i SF-land, ligesom Radikale heller ikke ville – kunne S-regeringen formentlig have balanceret en gangbar løsning hjem. Skønt alle placeringer ville have skabt lokal opstandelse, ville S-regeringen have kunnet stå fast, hvis blot det parlamentariske flertal havde været sikret.
Nu indledes en langt mere kritisk og skrøbelig fase for statsminister Mette Frederiksen. Om få dage fremlægger Ydelseskommissionen en række forslag til en reform af kontanthjælpssystemet, og allerede her kan S-regeringen igen komme på kant med støttepartierne. Forhandlingerne på landbrugsområdet tegner også til at kunne udvikle sig til en sump af beskyldninger om løftebrud, svigt og sågar trusler om nyvalg.
S-regeringens nederlag i slaget om Langeland er et varsel om stadig større problemer for statsminister Mette Frederiksen. Undtagelsestilstanden fra coronakrisen er definitiv slut. Socialdemokratiet står pludselig alene tilbage med blot 49 mandater i Folketinget, og skal nu til at skrabe flertal sammen i sag for sag. Hovmod går forud for ulykke, overmod går forud for fald. /Lars Trier Mogensen