Den sidste UFO

“Du har ret, der er ikke nogle beviser. Men jeg mener – der er intet bevis for Jesus’ eksistens. Der er ingen beviser for, at folk går på toilettet, indtil de fortæller dig om det, ved du, hvad jeg mener? Det er bare lidt sådan, jeg ser på det.“ Det er ‘argumenter‘, som det her, leveret af mennesker med uglet hår og hinskestensbriller, den offentlige debat om UFO’er i et halvt århundrede er blevet forbundet med.

Men sølvpapirshatten er ikke længere obligatorisk påklædning, når eksistensen af de flyvende tallerkener skal diskuteres, ligesom præmissen for samtalen langsomt er ved at ændre sig. Hvis man spørger Luis Elizondo, der i mange år var chef for det amerikanske forsvarsministeriums hemmelige UFO-enhed, er spørgsmålet ikke længere om, der findes UFO’er: “Det tror jeg, vi er forbi. Regeringen har allerede udtalt, at de er ægte. […] Spørgsmålet er, hvad det er? Hvad er deres intentioner? Hvad er de i stand til?“ som han for nylig sagde på landsdækkende tv. Elizondo har dermed meldt sig i koret af respekterede amerikanske eksperter, som pludselig har fået tungen på gled.

UFO’er nemlig er blevet seriøs snak i USA. Så seriøs, at det amerikanske forsvarsministerium har valgt at omdøbe fænomenet fra Unidentified Flying Objects (UFO) til Unidentified Aerial Phenomena (UAP). Med sit navneskift håber man at rense emnet for sin uomtvistelige association med små grønne mænd og konspirationsteorier. Den sidste UFO har forladt atmosfæren, men til gengæld tager flere og flere nu bladet fra munden, for at fortælle om deres oplevelser med UAP’er.

Siden The New York Times i 2017 afslørede, at det amerikanske forsvar i et tiår havde kørt et hemmeligt program til efterforskning af UAP’er (det var det, Elizondo var chef for), har snakken gradvist ændret sig. Og da Pentagon i 2020 offentliggjorde tre videoer af sære flyvende objekter med tilhørende lydspor, der får toptrænede piloter til at tabe mælet, syntes tabuet for alvor at løfte sig. Der er noget i det amerikanske luftrum, som ingen kan forklare.

Alt fra politikere som republikaneren Marco Rubio til den tidligere direktør for CIA John Brennan har siden (med slet skjult forvirring) måttet indrømme, at forekomsten af UAP’er er mere end bare lidt sandsynlig, og at det nok har været en fejl at tro andet. Ord, der for få år siden kunne have sendt dem på galeanstalten: “Det her plejede at være den slags snak, der kunne kortslutte en karriere,“ som John Podesta, forhenværende  chief of staff for Bill Clinton, har fortalt til Washington Post.

I mange år var det da også en bevidst strategi fra den amerikanske regerings side at tabuisere UFO-snakken. Omkring den kolde krig var det så populært at kigge efter og indrapportere UFO-forekomster til forsvarsministeriet, at de druknede i henvendelser om fremmed aktivitet i amerikansk luftrum. Det kommunistforskrækkede Pentagon var dog mere optaget af potentiel Sovjetisk aktivitet. Derfor indlod man sig på en bevidst strategi for at delegitimere UFO-snakken i offentligheden og på den måde skabe sig arbejdsro.

Noget tyder dog på, at “den slags snak“ i næste måned bliver aftabuiseret. Lige nu venter den amerikanske kongres på den første store offentlige rapport fra Pentagon og FBI om UAP’er. Indholdet af rapporten er endnu ukendt, så om de krøllede UFO-entusiaster får deres “hvad sagde vi“-øjeblik er ikke til at sige. Men sikkert er det, at underholdningsværdien i at se de flyvende tallerkener gå fra konspirationsteori til sikkerhedstrussel er gjort af det stof, science fiction-film er lavet af. /Asta Kongsted