Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix
“Thi seer De, mine Herskaber, Keiseren fremfor Alle! Hos den virkelige Nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos Kunstfuglen er Alt bestemt!“ – Nattergalen, H.C. Andersen (1844).
Vil en kunstig intelligens kunne gøre et bedre stykke arbejde end en politiker? Det er der åbenbart en hel masse mennesker, der mener. Ifølge en ny (og muligvis lidt tvivlsom) undersøgelse fra Center for the Governance of Change ved det private IE University i Madrid, ønsker 51 pct. af europæerne at få kunstig intelligens til at styre showet. En hel masse respondenter har åbenbart fået nok af utilregnelige lovgivere i kød og blod. Værst står det til i Spanien, hvor hele 66 pct. er med på at få bragt en AI-politiker på banen. Hvor præcise tallene reelt er skal vi ikke kunne sige, men lad os da lege lidt med tanken: Tillykke, robot-Eva/Adam, du er hermed blevet verdens første kunstigt intelligente statsminister!
Robot-Eva/Adam – i folkemunde kaldet Rea – får hurtigt sat tingene i system. Alting bliver kortlagt, så det politiske maskinrum bedre kan håndtere samfundets problemstillinger. Det betyder godt nok, at overvågningen også optrappes, men det gør ikke så meget. Rea er nemlig vaks ved havelågen og kan lynhurtigt sikre sig folkelig opbakning ved at skrue lidt på knapperne. Hen over midten sættes kursen mod udlændingestramninger, som ifølge historiske data fungerer som en trylleformular. Så længe de spredes med rund hånd, synes flertallet at klappe i. Det giver dejligt meget plads til at komme med nye, smarte reformer. Uddannelser får saksen, for dem behøver vi vel ikke, nu hvor vi har hurtigttænkende Rea. Kulturlivet lider en lignende skæbne, for Rea kan ikke helt se pointen med noget så unyttigt og abstrakt. Til gengæld får alle et gavekort til en ny motorvej og – måske lidt paradoksalt – et madlavningskursus med klimaministeren.
Nej okay, vi stopper her, for den dystopi lyder alligevel for bizar. Lad os hellere vende blikket mod noget mere alvorligt, men stadig AI-relateret: Ifølge BBC er Kina i fuld sving med at teste et nyt overvågningssystem i Xinjiang-provinsen, der bruger kunstig intelligens til at genkende folks ansigtsudtryk og dertilhørende følelser. Det britiske medie har talt med en anonym softwareingeniør, som angiveligt har været med til at installere teknologien på en række kinesiske politistationer.
Idéen er, at overvågningsudstyret skal bruges som en avanceret løgnedetektor, der kan måle, om man eksempelvis er nervøs eller udviser negative følelser under en afhøring. Hvis politiet ikke kan lide, hvad de ser, vil de efterfølgende kunne dømme den afhørte. Og uighurerne – som Kina systematisk overvåger, forfølger og internerer i koncentrationslejre i Xinjiang – har fået den tvivlsomme ære at prøvekøre teknologien. “Den kinesiske regering bruger uighurerne som forsøgspersoner for forskellige eksperimenter præcis ligesom rotter bliver brugt i laboratorier,“ lyder det fra softwareingeniøren.
Om nogen skulle man ellers tro, at kineserne ville kunne deres H.C. Andersen. Kejseren i Nattergalen er måske først begejstret for den mekaniske fugl, men i sidste ende kan intet slå den ægte vare. Hvad der foregår i Xinjiang virker som en ond drøm, der kun kan kureres med den skønneste fuglesang – og et opråb fra alle omkringstående politikere i kød og blod. /David Dragsted