Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix
I Thailand tager man majestætsfornærmelse ekstremt seriøst. I værste fald kan grove ytringer mod kongehuset resultere i helt op til 15 års fængsel. Stille og rolig kritik af kong Maha Vajiralongkorn vil man heller ikke høre på. Faktisk er det nok bedst at holde munden lukket, når snakken falder på monarkiet. Og det er i øjeblikket lidt af en udfordring, for det selskab, der står for landets vaccineproduktionen, er ejet af kongen.
Da svensk-britiske AstraZeneca skulle finde en producent, der kunne fremstille virksomhedens coronavaccine i Sydøstasien, faldt valget på thailandske Siam Bioscience. Valget var måske lidt overraskende, for Siam Bioscience var ikke særlig kendt i offentligheden og havde desuden ikke prøvet at fremstille en vaccine før. Til gengæld har Siam Bioscience penge i ryggen fra den thailandske konge, hvilket smart nok betyder, at man i Thailand slet ikke må kritisere den haltende vaccineudrulning.
For ja, til ingens større overraskelse har AstraZenecas sats igen-igen givet bøvl med leverancerne. Siam Bioscience skal producere 200 mio. doser coronavaccine årligt, men har indtil videre haft lidt svært ved at følge med – måske på baggrund af den manglende produktionserfaring (hvem skulle da også have troet, at vacciner er svære at fremstille). Ikke nok med, at det går forbløffende langsomt med vaccinationerne i Thailand – små fem pct. af befolkningen har fået deres første stik – så lider andre sydøstasiatiske lande nu også under den royale behandling. Hverken Filippinerne, Taiwan eller Malaysia har fået det antal vacciner fra Siam Bioscience, de havde regnet med – eller også har leverancerne været forsinkede.
Forståeligt nok er de færreste imponerede over situationen. Men til mange thailænderes fortvivlelse, kan de ikke sætte spørgsmålstegn ved Siam Bioscience, så længe Kong Maha Vajiralongkorn står i baggrunden som beskyttende mæcen. Tilbage i januar blev den prominente oppositionspolitiker Thanathorn Juangroongruangkit sågar sigtet for majestætsfornærmelse, da han dristede sig til at kritisere valget af Siam Bioscience. Som Financial Times fortæller, sætter fadæsen AstraZeneca i et ret uheldigt lys, da de burde have kendt til de politiske omstændigheder i Thailand. “Jeg tror, de har lavet en bommert,“ udtaler (betalingsmur) politilogen Thitinan Pongsudhirak fra Chulalongkorn University på forsigtig vis til avisen.
Tøjkrise
Subtil kritik er i sandhed en balancegang. Det kan Ukraine tale med om. Da landet skulle løfte sløret for dets spillertrøje til EM i herrefodbold, faldt det lynhurtigt Rusland for brystet, at trøjen på, ja, brystet havde et omrids af Ukraine, hvor Krim-halvøen er taget med. Desuden indeholdt trøjen de to slogans “hæder til Ukraine!“ og “hæder til heltene!“. Særligt sidstnævnte sætning var et populært kampråb blandt ukrainske demonstranter, da Rusland annekterede Krim tilbage i 2014.
Rusland klagede til det europiske fodboldforbund, UEFA, da man (meget hyklerisk) fandt sådanne politiske budskaber upassende for fodbolden. Og nu har UEFA givet russerne delvist medhold. Ukraine får ganske vist lov til at beholde Krim (på fodboldtrøjen, vel at mærke), da FN “anerkender de territoriale grænser, som generelt er afbilledet i designet (på trøjen, red.)“. Men sloganet “hæder til heltene!“ skal fjernes, da spillertrøjer ifølge UEFA’s reglement “ikke må fornærme almindelig anstændighed eller sende politiske, religiøse eller racemæssige budskaber“. Med andre ord kan den ukrainsk-russiske fodboldfejde i første omgang betragtes som uafgjort. Det bliver i sandhed en spændende slutrunde. /David Dragsted