Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Nordkoreas kære leder, Kim Jong-un, er godt og grundig træt af udefrakommende indflydelse på sit land og dets kultur. Den siver ind igennem sprækkerne, og derfor har han lanceret en decideret kulturkrig til at dæmme op for det ubrugelige smuds. For nylig blev der indført ekstremt hårde straffe (i nogle tilfælde dødsstraf) for at importere store mængder af film og fjollet tøj fra USA, Japan og Sydkorea, og brugen af fremmed slang, ja, den skal simpelthen manes i jorden.
Det er særligt indflydelsen fra Sydkorea, der går Kim på nerverne. Han har beskrevet hitmusikgenren Korean popular music (K-pop) som en “ondsindet cancer“ og forpasser eftersigende ikke længere en mulighed for at tordne imod dens glittede stjerner. På samme måde er han godt træt af, hvordan den “perverterede“ sprogbrug fra sydkoreansk popkultur pludselig er begyndt at rejse over den ellers tungt bevogtede landegrænse.
Når nordkoreanske kvinder går på dates, er det egentlig påkrævet, at de kalder deres gemaler for “kammerat“ (hvilket, det må man jo give Kim, giver “kommunister i lysthuset“ et nyt og pikant twist). Men i stedet er kvinderne efter sydkoreansk forbillede begyndt at kalde deres udkårne for “honey“ og “oppa“. Hvis man er en diktatorisk leder, der prøver at holde sine borgere i skak, kan vi godt sætte os ind i, at det kan være lidt af en udfordring, når naboen sprøjter catchy, sexet og frihedsfejrende pop ud til masserne og inficerer ens borgere med fikse idéer. Men det er ikke kun i Nordkorea, at K-poppens indflydelse er ved at blive en anelse overvældende.
Chicken McNuggets og overvågning
I den indonesiske by Semarang har myndighederne midlertidigt måttet lukke en række McDonald’s restauranter. Verdens største boyband, K-popgruppen BTS, har nemlig lanceret en menu bestående af pommes fritter, en medium cola, 10 chicken McNuggets samt en cajun- og en chilisauce (for nu at være præcis), og drømmen om at få fat i godterne lagde simpelthen fastfoodrestauranterne ned og truede med at forvandle dem til deciderede coronahotspots.
For det første kan vi næsten ikke begribe, hvordan BTS formåede at gøre produkter fra McDonald’s faste sortiment så eftertragtede. For det andet bliver vi (og det er nok vores fejl) stadig overraskede, når megastjerner slipper afsted med at lave så kedelige kommercielle samarbejder, uden at deres fans løfter så meget som et øjenbryn. Men de her gutter er ikke ligefrem antikapitalister, og desuden har tidens K-pop stjerner opnået gudestatus i et omfang, der vist ikke rigtig er set før. Hvad end de sælger, køber deres horder af dedikerede fans det.
En fanskare i den størrelsesorden kan det danske politi kun drømme om. De bakser tværtimod med, at skeptiske borgere filmer deres arbejde, og det er de godt trætte af. Derfor vil de nu have indført et afstandskrav og mulighed for at straffe borgere, der filmer politiets arbejde for tæt på. Sådan lyder det fra Politiforbundets næstformand, Michael Bergmann Møller, der opfatter det som chikane, når borgerne tager deres telefoner frem:
“Bare det at folk stiller sig op tæt på og går i gang med at filme … og kommenterer politiforretningen. Det behøver ikke at være mere alvorligt end det. Det opfatter vi i nogle tilfælde som chikane,“ fortæller han til Berlingske.
Justitsminister Nick Hækkerups (S) parole om, at overvågning skaber tryghed, som så skaber frihed, synes altså ikke lige at gælde, når det kommer til politiet selv. Og det er nok den form for dobbeltmoral, der gør det svært at vinde popularitetskonkurrencer. Politiet bliver næppe Danmarks svar på K-pop superstjerner. De koreanske idoler lader sig nemlig filme i hoved og røv, og folket elsker dem for det. /Asta Kongsted