Emil Helms/Ritzau Scanpix
Natten til lørdag går godt 5.000 sygeplejersker i strejke efter rungende at have sagt nej til det overenskomstforslag, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner søndag bad dem stemme om. Med en høj valgdeltagelse og et ‘nej’ fra 66,7 pct. af de stemmeberettigede, kunne budskabet fra sygeplejerskerne dårligt være klarere: Lønnen skal op, hvis ikke arbejdet skal nedlægges.
Med en startløn på 25.114 kr. og en grundløn, der efter 8 år stiger til 29.023 kr. (uden tillæg, bevares) er det ikke svært at sætte sig ind i, at tålmodigheden er ved at slippe op med det lønefterslæb, kvindedominerede fag som fx sygeplejerfaget historisk har lidt under. Man vil ikke længere spises af med dårlige arbejdsforhold og lave lønninger.
“Hvad så med honningkager?“ tænkte Region Hovedstaden tidligere på året, da de i december med deres ‘Af hjertet tak’-kampagne ville hylde Københavns sygeplejersker for deres indsats efter et år i højeste coronaberedskab. Bannere blev sat op og honninghjerter delt ud for at takke sundhedspersonalet for deres “kæmpe indsats“, mens coronasmitten steg. Der var afsat et budget på ca. 17 kr. pr. medarbejder til den store taksigelse, men fra en del sygeplejersker blev det et “af hjertet nej tak“ til honningkagen.
Den taknemmelighed, der efterspørges blandt sygeplejerskerne, skal vise sig i form af konkrete lønstigninger og et opgør med lønefterslæbet. Overenskomsten indeholder da også et løfte om en komité, der skal undersøge lønstrukturer i den offentlige sektor, hvorfor Dansk Sygeplejeråd anbefalede sine medlemmer at stemme ja til overenskomsten. Men sygeplejerskerne ser komitéen som lidt af en syltekrukke. I stedet er det af flere blevet efterspurgt, at der fra politisk hold tages et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969. Den ses som grundlaget for det lønhierarki, man mener hensætter de kvindedominerede fag til lavere løntrin end deres ansvar og uddannelse berettiger, og tidligere på året stillede en række sygeplejersker og socialrådgivere et borgerforslag om at få den afskaffet.
Den danske model er en ung pukkelhval
Forslaget blev i Folketinget stemt ned af alle undtagen SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og DF, og modstanderne henviste alle til, at det ville være en undergravelse af den danske model at bede politikere tage stilling til lønniveauer. På samme måde beskyldte Rasmus Jarlov (K) i går venstrefløjens partier for at “hade den danske model“ ved at udtrykke villighed til politisk at diskutere lønniveauer. Et argument, der kan virke som en stråmand, eftersom ingen partier har udtrykt et ønske om at gribe ind i konflikten. For der er en stolt tradition i Danmark for, at løn forhandles imellem arbejdsmarkedets parter uden statslig indblanding.
Men hvis du, kære læser, vil tillade en lille detour, så tror vi, at historien om denne hummerfanger fra Cape Cod, Massachusetts kan være med til at illustrere problemstillingen. Fredag blev manden fanget i munden på en pukkelhval, mens han var ude for at fange sine hummere. Hvalen åbnede munden, ind røg manden (og hans båd, formoder vi) og sammen dykkede de i 30 sekunder, mens hvalen forsøgte at sluge ham. Til sidst gav det store pattedyr dog op, og hummerfiskeren kunne fortsætte sin fisketur.
At påkalde sig den danske models ukrænkelighed i en forhandling om løn i omsorgsfagene, uden at anerkende, at politisk reform har skabt et ulige forhandlingsgrundlag, er lidt som at fortælle historien om hummerfiskerens fredag eftermiddag uden lige at nævne, at han blev fanget i munden på en hval. Nu må konflikten udspille sig frit mellem partnerne. Men bagefter bør man fra politisk side spørge sig selv, om ikke det er på tide, man finder midlerne til at stoppe det lønefterslæb, der findes i mange omsorgserhverv og som ikke kan fyldes ud med hverken skåltaler eller honninghjerter. /Asta Kongsted