Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
“Life is what happens to you when you’re busy making other plans,“ som John Lennon sang i “Beautiful Boy“, og som en køleskabsmagnet og en motiverende plakat ynder at minde folk om. Citatet er lige skridtet over ‘Carpe Diem’, og nu har fødevareminister Rasmus Prehn (S) også taget det i sin mund. I hvilken forbindelse? Fusk med landbrugsstøtte.
Sagen handler om danske landmænd, der er mistænkt for at snyde med EU-midler ved at dele deres bedrifter op i flere CVR-numre og dermed få mere tilskud. En konkret sag, der fik embedsmændenes øjenbryn til at løfte sig, var fire selskaber med hvert deres CVR-nummer, der i 2016 hver især søgte om at få udbetalt det maksimale beløb på syv mio. kr. til modernisering af en svinestald. Problemet var, at selskaberne havde samme adresse, samme direktør, samme bestyrelse og var oprettet på samme tid. Det vil sige, det var i sidste ende ikke et problem, for de fik alligevel udbetalt 28 mio kr. Det skete efter Landbrug og Fødevarer og daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (ham havde vi lykkeligt glemt) gik ind i sagen. Sagen er langt fra enestående, Rigsrevisionen vurderer, at der alene i 2019 er blevet udbetalt 448 mio. kr. til landmænd, som har været lidt for fikse til at fuske.
Ifølge en kritisk rapport har problemet været kendt siden 2005, og først nu sker der noget. Rasmus Prehn har bestilt en faktuel udredning hos juristen Jens Møller, der var med til at kulegrave Tamilsagen. Forhåbentligt kan udregningen drage enkeltpersoner til ansvar, og som Rasmus Prehn siger: “Hvis vi kan se, at der er lort på håndtaget, skal det selvfølgelig også have en konsekvens.“ Godt så, vi håber han får styr på lortet og ikke lort på… håndtaget. Han sætter dog ikke næsen op efter at drive pengene ind igen, for det kræver, at man kan bevise, at landmændene handlede i ond tro.
Til Jyllands-Postens spørgsmål om han kan forstå, hvis folk tænker, at man kan svindle uden det får konsekvenser, svarer Prehn: “Prøv at høre her. Er der den mindste mulighed for at komme efter dem, der har snydt, skal vi selvfølgelig det. Men mit primære fokus er at sikre, at det her ikke får lov at fortsætte. Det er fuldstændig uacceptabelt. Jeg forstår sagtens den enkelte borger, der siger: “Nu stopper det kraftedeme.“ Men nu stopper vi det også. Kraftedeme.“ Det håber vi kraftedeme ministeren får ret i. Sgu.
Dumsmarte bemærkninger – og beslutninger
Rasmus Prehns møde med pressen gav kulørte citater, men normalt er pressemøder ret forudsigelige. Hvis det er mellem statsledere, er det diplomatisk, hvis det handler om corona er informationerne lækket på forhånd, og alle er enige, og hvis det er med sportsfolk, er det overfladisk. Denne uge var dog undtagelsen, der bekræfter reglen.
Joe Biden mistede besindelsen til et pressemøde, da en journalist udfordrede hans udsagn om, at det havde været et konstruktivt møde, han havde haft med Putin, og hvorfor han var så sikker på, Putin ville ændre sig. Putin havde både nægtet at være involveret i cyberangreb, bagatelliseret brud på menneskerettighederne og nægtet at sige oppositionslederen Aleksej Navalnyjs navn. Hvordan kunne det være konstruktivt? Efter at have brugt et ord af typen, der bliver bippet væk for amerikanske seere, svarede Biden irriteret: “Hvis du ikke forstår det, er du i den forkerte branche“ og gik sin vej. På vej til Air Force One indrømmede han, at han skyldte journalisten en undskyldning: “Jeg skulle ikke have været så dumsmart i det sidste svar jeg gav.“ Så har vi hørt det med. Den dag Mette Frederiksen undskylder et irriteret svar, hun gav til en journalist, så spiser vi en stråhat.
På det seneste coronapressemøde skete der også noget nyt. Formanden for danske børnelæger, Klaus Birkelund Johansen, erklærede sig lodret uenig med Sundhedsstyrelsens beslutning om at tilbyde vaccinen til børn mellem 12 og 15 år. Stod det til ham, skulle myndighederne vente med at træffe beslutningerne, til der var mere data om eventuelle bivirkninger. “Det er altid nemmere at beslutte sig for at gøre noget, end det er at beslutte sig for at lade være med at gøre det, man har besluttet sig for at gøre,“ sagde han, hvorefter Søren Brostrøm diplomatisk svarede: “Jeg er rigtig, rigtig glad for de faglige kommentarer.“
Og så var der pressemødet med landsholdet, som var langt ud over det sædvanlige. Det handlede ikke om fodboldmesterskaber, men kammeratskab og følelser, og det var rørende for selv den mest fodboldignorante. Derudover kritiserede en tydeligt bevæget Martin Braithwaite UEFA. Den var ny, og hvor var det befriende.
Putin, Sundhedsstyrelsen og UEFA – uden sammenligning i øvrigt! – kan næste gang, de bliver kritiseret, citere Rasmus Prehn, som citerer John Lennon. Til Jyllands-Postens spørgsmål om, hvorfor der ikke er blevet rettet op på problemet med fusk noget før, når nu det har være kendt i årevis, svarer han: “Det har jeg også spurgt om. Man synes jo, at man har prøvet. Der er et gammelt John Lennon-citat: “Life is what happens to you, while you’re busy making other plans.“ Man vil gerne. Man sætter noget i gang. Men så vælter det ind med problemer på daglig basis. Man får det ikke gjort. Det gør vi nu.“
Ak ja, man vil gerne, men så sker livet bare. I denne sammenhæng giver det Lennon-citat bare lige så lidt mening, som hvis Prehn havde citeret: “I’m the egg man, I’m the walrus, goo goo g’joob.“ Så gør dog noget, få styr på lortet og lortet af håndtaget. Kraftedeme. /Lise Benthin Præstgaard