Hvis du har arbejdet med inkompetente, forfængelige chefer, der tror, at ledelse er det samme som at sige nej til alting, så kender du muligvis dette lille trick: Du er i gang med et projekt, som er nået til et stadie, hvor du har brug for chefen for at komme videre. Du kommer ind på hans (m/k) kontor med din præsentation, og du ved, at det eneste, han tænker på, er at pille det fra hinanden. Derfor har du med vilje lagt en eller to åbenlyse fejl ind i materialet, som han så med stor selvtilfredshed kan udpege med en hovedrysten. Åh ja, chef, godt set, det må vi sørme lige få rettet, siger du så, mens du smutter resten af projektet helskindet igennem nåleøjet.
Vi ved ikke lige, om denne strategi har sin egen betegnelse inden for arbejds- og ledelsespsykologien – men der er noget ved den ansøgning, som Münchens bystyre har sendt til den europæiske fodboldorganisation Uefa, der får en til at tænke i den retning.
Klokken 21 i aften, centraleuropæisk tid, spiller Tyskland mod Ungarn ved EM-slutrunden i fodbold på Allianz Arena i München. Det er et ret fedt stadion fra 2005, som er designet af de schweiziske superarkitekter Herzog & de Meuron. Allianz Arena er det første stadion i verden, som er dækket af ETFE-plasticpaneler, der gør det muligt at indhylle bygningen i et lyshav af en anden verden.
Det er to fascinerende nationer, der møder hinanden i aften. Tyskland var et lorteland i 1930’erne og under Anden Verdenskrig – not forgiven og not forgotten. Men vi er kommet videre, nu ser vi fremad. Ungarn er til gengæld lidt af et lorteland nu. I sidste uge var tusindvis af ungarere samlet foran parlamentsbygningen i Budapest for at demonstrere mod ny lovgivning (stemt igennem med stemmerne 157-1), der bl.a. forbyder al omtale (og dermed promovering) af homoseksualitet i undervisningen i landets skoler. Som pædagogmedhjælperen Dominika Pandzsa udtalte til nyhedsbureauet Reuters: “Det er frygteligt og umenneskeligt (…) De forsøger at tage alle rettigheder fra folk. Det vil betyde, at nogle unge vil blive i skabet, hvor de burde få mulighed for at springe ud.“
Der er parlamentsvalg i Ungarn i 2022, og landets højrenationalistiske premierminister, Viktor Órban, arbejder tålmodigt på at lukke luften ud af de frihedsrettigheder, man normalt forbinder med et demokratisk styre.
Politik eller ‘bare’ værdier?
I sin ansøgning til Uefa om at få lov at gøre Allianz Arena regnbuefarvet under kampen her onsdag aften har Münchens bystyre specifikt henvist til Ungarns problematiske nye lov, ligesom der henvises til, at loven forbryder sig imod EU’s charter om grundlæggende rettigheder, FN’s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. “I denne situation, så kort tid efter at denne lovgivning er trådt i kraft, kan det tyske landsholds kamp mod Ungarn være en mulighed for offentlig platform, hvorfra der kan sendes et signal om, at München står for et mangfoldigt og tolerant samfund,“ står der videre i ansøgningen. Og endelig: “Sport – og i særlig grad fodbold – står også for disse værdier.“
At en by i et land går i rette med et andet lands lovgivning har helt sikkert virket som en rød klud på Uefas eksekutivkomité af jubeloldinge (eller hvem der nu træffer beslutninger om den slags). Værdier som mangfoldighed og tolerance er ikke politisk i sig selv, men det bliver de, når man slår et andet land oven i hovedet med dem. Meget tyder på, at man i München vidste præcis, hvad man gjorde. Uefa tog lokkemaden og sagde “nej“, og noget i retning af: “Kan I ikke bare gøre det på et andet tidspunkt?“
Nu kan det godt være, at Allianz Arena ikke bliver illumineret i regnbuens farver, men det er der til gengæld en masse andre stadioner, der gør. Det er da også en sejr, at Viktor Órban nu siger, at han ikke har tænkt sig at overvære kampen i München. Og det bedste er, at den danske landstræner Kasper Hjulmand, der ikke åbenbart ikke kan sætte en fod forkert i disse dage, bliver citeret verden over for dette: “Fodbold er det største sociale fænomen i verden, og hvis vi bruger det rigtigt, så kan vi skabe nogle sociale forandringer, som er gode. Og det har intet med politik at gøre, og jeg bryder mig ikke om politiske statements, for det er det her ikke for mig.“ /Oliver Stilling