Stol ikke på nogen over 30

People try to put us d-down (talkin’ ’bout my generation)

Just because we g-g-get around (talkin’ ’bout my generation)

Things they do look awful c-c-cold (talkin’ ’bout my generation)

Yeah, I hope I die before I get old (talkin’ ’bout my generation)

“My Generation“, The Who (1965).

Millennial-generationens diæt består af 70 pct. avokadomadder, og deres livsvisdom har de fået fra Harry Potter-bøgerne. Baby boomers tager aldrig deres cykelhjelme af og brokker sig ustandseligt over de nye generationer, mens de forsøger at svine planeten mest muligt til, inden de forlader den. Generation X er fyldt med dobbeltmoralske 45-årige, der tror, de kan grine med de unge af boomernes overforbrug, mens de selv sidder i et fly på vej til Ibiza. Zoomerne er født med en mobiltelefon i hånden og er komplet identitets- og klimaængstelige. De rigtigt gamle, de er bare stille.

Populærkulturen flyder over med stereotype generationsrepræsentanter (tænk Seinfeld eller Ross og Monicas forældre i Friends for boomernes vedkommende, Euphoria og Genera+ion for zoomernes, Gossip Girl og resten af Friends-holdet for millennial-generationen). Udtryk som “OK boomer“ har gjort sit indtog i sproget, og på sociale medier gør generationerne grin med hinanden via memes. I medierne har stereotyper som millennial-generationens 12-talspiger gået deres sejrsgang på trods af flere gange at være blevet tilbagevist. Så hvorfor hænger vi os i store, generationelle narrativer?

“Jeg kan godt forstå, det bliver en darling [for medierne] at kunne male de her brede billeder,“ fortæller Tanja Hall over en telefonforbindelse. Hun er antropolog og stifter af Fremtidsfabrik, der laver forskningssamarbejder med SDU og DTU om den såkaldte Generation Z. “Men vi ser bare, at der også er nogle vigtige nuancer, der går tabt i den fortælling.“

Tanja Hall har brugt de sidste 10 år på at følge en række unge fra de var 15 til de fyldte 25 og har lagt mærke til, at det, man troede var karakteristisk for den unge generation, er begyndt at ændre sig i takt med, de er blevet ældre:

“De præferencer, de unge havde, da de var 15 og ville ud og redde verden og ikke mente [privat]økonomien var vigtig, begynder vi at kunne se, ændrer sig, når de står og skal forsørge sig selv. Der er selvfølgelig stadig nogen, der prioriterer personlig udvikling og muligheder højest, men vi ser sideløbende en tendens til, at der er en mindst lige så stor gruppe, som er enormt optagede af tryghed og en god work-life balance. Det var et begreb, vi ikke troede ville komme igen, fordi vi mente, idealerne i den nye generation var anderledes. Og der må jeg indrømme, at jeg måske har taget fejl. Så jeg er blevet forholdsvis skeptisk i forhold til at sige noget bredt.“

Det er bare en fase

De karakteristika, der bruges til at beskrive de forskellige generationer, kunne da også til forveksling ligne aldersmarkører. Eksempelvis er baby boomer-generationen nok ikke den første gruppe af aldrende mennesker, der bliver lidt fastlåste i deres verdenssyn. På samme måde kan man spørge sig selv, om det ikke snarere er et ungdomstræk at ville redde verden og nære mistillid til “de voksne“ end et karaktertræk specifikt møntet på zoomer-generationen. Man behøver bare huske på et af slagsordene fra 1960’ernes ungdomsoprør, “Stol ikke på nogen over 30“, for at indse, at utilfredsheden med “de gamle“ ikke ligefrem er ny.

At inddele og karakterisere samfundsgrupper efter fødselsår behøver selvfølgelig ikke være et problem, men det bliver det måske alligevel, hvis der lægges for meget vægt på de generationelle skel. Som lektor ved George Washington University David Constanza har påpeget, så er mange af de generaliseringer, vi benytter os af, dårligt empirisk understøttet, men fristende at bruge, fordi det “intuitivt giver mening“, at mennesker, der er født indenfor de samme par årtier, skulle dele oplevelser og karakteristika.

Det leder til spørgsmålet, om ikke tendensen til at male med de brede, generationelle penselstrøg risikerer at udviske reelle socioøkonomiske skel internt i generationer. For har en veluddannet, økonomisk stabil 34-årig ikke mere tilfælles med en ditto 24-årig end med en jævnaldrende med et lavere uddannelsesniveau eller en massiv gæld? Ifølge Tanja Hall er det en af de faldgruber, generationsdiskursen står overfor:

“Det er jo lige præcis de her demografiske forskelle, vi ser, som er hæftet op på uddannelse og økonomi. Fx er præstationskultur og klima noget, man mest går op i i den øvre middelklasse og i veluddannede hjem. Så jeg mener bestemt at de her inddelinger kan være virkelig generaliserende. Og det kan skygge for, at der er nogle ekstreme uligheder i vores samfund.“ /Asta Kongsted