Nyhedsanalysen
Danmark opkøber rumænsk vaccinelager
Danmark opkøber rumænsk vaccinelager. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne tirsdag meddele, at Danmark har købt 1,17 mio. doser af Pfizers coronavaccine fra Rumænien. “Vi er i et kapløb med den her Delta-variant, så vi skal have vaccineret så mange som muligt så hurtigt som muligt. Det får vi nu en bedre mulighed for,“ udtalte Heunicke. Købet vil bl.a. betyde, at de 30-34-årige, der er sidst i vaccinationskalenderen, vil kunne blive vaccineret hurtigere.