Scanpix
Asfalt vejer tungest. På tværs af de politiske partier er der bred enighed om, at nye motorveje er vigtigere end gamle universiteter. De to omfattende forlig, der blev landet på Christiansborg her lige op mod sommerferien, tegner et politisk danmarkskort, hvor prioriteterne stort set er enslydende fra venstre til højre: Mobiliteten i provinsen skal accelereres – og gerne direkte på bekostning af hovedsageligt København.
Her i Føljetons første sommerserie kastes et kritisk perspektiv på de bagvedliggende dynamikker i den nye udflytningsaftale.
Engang talte man om den ‘jyske trafikmafia’ i Folketinget, men i dag er samtlige partier enige om, at de største statslige investeringer i ny infrastruktur skal ske vest for Storebælt i de kommende tiår, og med den samtidige nedprioritering af de gamle universiteter til fordel for professionsuddannelserne i de mindre byer er der skabt en ny regional dynamik.
Realpolitisk spiller det absolut ingen rolle, at Radikale Venstre står uden for aftalen om udflytning af uddannelser, ej heller at Enhedslisten og SF teatralsk forsøger at lægge afstand til dele af den vidtrækkende infrastrukturplan, som frem til 2035 vil udbygge særligt motorvejsnettet i Midtjylland og videre op over Limfjorden.
I de seneste uger har Folketinget for alle praktiske formål stået sammen om en skelsættende forligsrække, som i bedste fald vil genskabe jobs, aktivitet og ikke mindst viden uden for de fire største byer. Ved i et hidtil uset og massivt omfang at flytte penge fra metropoler til motorvejsbyer satser et stort set enigt Folketing på, at Danmark – som det første land i verden – kan vende den ellers verdensomspændende tendens til urbanisering. I kroner og øre lægger infrastrukturplanen eksempelvis op til, at staten skal investere 5,9 mia. kr. i en ny motorvej fra Klode Mølle lidt nordøst for Ikast og videre op til Løvel nord for Viborg, mens beregninger tyder på, at Københavns Universitet frem mod 2035 kan risikere at skulle spare et tilsvarende beløb, når og hvis antallet af studiepladser skal reduceres med op til 10 pct.
Fra æggehoveder til biltosser
Til sammenligning er der ikke afsat så meget som en bøjet femøre til større infrastruktur-projekter i selve København, mens en by som Hjørring vil få tilført et trecifret millionbeløb i forbindelse med oprettelsen af bl.a. en ny tandlægeuddannelse i Nordjylland. Pengene flyttes fra centrum til periferi.
Omprioriteringen kunne måske også kaldes for: Fra æggehoveder til biltosser. Eller mere korrekt i tidens nypolitiske kitsch-sprog: Fra eliten til folket. For der er ingen tvivl om, at de mest privilegerede, de cyklende og de veluddannede er blevet skubbet bagerst i køen, mens folk med de laveste lønninger, gamle dieselbiler og korte uddannelser nu har fået en forlomme.
Kombinationen af uundgåelige besparelser på universiteterne – ikke mindst på Københavns Universitet, som står over for at skulle skære lige så meget, som tilfældet var under det tidligere omprioriteringsbidrag – og en relativ satsning på øget biltrafik ned gennem Jylland er en triumf for Socialdemokratiet.
Ingen kan længere være i tvivl om, at statsminister Mette Frederiksen (S), som pudsigt nok selv er valgt i Nordjylland sammen med forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), satser hårdt på provinsen – med hovedvægt på Jylland. Og hvad endnu vigtigere er: S-regeringen har fået de andre partier med på projektet, og derfor vil vægtskiftet fra København mod Hjørring ikke blive stoppet af et eventuelt regeringsskifte.
Provinsoffensiven er et nyt politisk grundvilkår. Timingen er imidlertid ikke tilfældig: Frem mod kommunal- og regionsrådsvalget 16. november har Socialdemokratiet villet sende et tydeligt signal om, at regeringspartiet fører en attraktiv politik for vælgere, som bor i kredse, hvor flertallet traditionelt set har stemt Venstre eller Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet satser benhårdt på at vinde flere vælgere i provinskommuner, end de kalkuleret vil tabe i universitetsbyerne – og hvor alt tilmed tyder på, at frustrerede storbyvælgere blot søger ud mod støttepartierne.
Tilbuddet om mere motorvej og flere studiepladser skal også nok vise sig populært. Så længe akademikerne og storbyvælgerne generelt stemmer på Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, har Socialdemokratiet alt at vinde ved at lægge vægten længere vest på. Og derfor er både udflytningen af uddannelser og udbygningen af motorvejsnettet nøje planlagt, så gamle Venstre-kommuner får størst gavn.
Ved at gå målrettet efter at omfordele fra røde storby-kommuner til blå landbo-kommuner opnår Socialdemokratiet to overrumplende fordele: For det første vil de mange Venstre-vælgerne i kommuner som Viborg, Esbjerg og Haderslev nu få en konkret tilskyndelse til at stemme på regeringspartiet, som jo har sikret, at byerne får tilført ekstra studiepladser. Og for det andet er de borgerlige partier sat skakmat på Christiansborg. De har ikke kunnet gøre andet end at stemme for uden reelle modkrav.
Med stor strategisk præcision har Socialdemokratiet fået bragt sig i en gunstig position forud for efterårets kommunalvalg: Sosserne har forvandlet sig selv til provinsens tillidsfolk og snedigt sørget for, at fordelene koncentrerer sig i landsdele, hvor regeringspartiet tror på vælgerfremgang. Det er ren og skær magtpolitik.
Intet tyder på, at hverken de nye infrastrukturprojekter eller udflyttede uddannelser bliver placeret efter deres største samfundsnytte eller faglige relevans. Tværtimod ville pengene til både nye motorvejsbyggerier og tvangsflyttede uddannelser kunne bruges langt mere effektivt inde omkring de største byer. Men netop heri ligger den politiske pointe: Socialdemokratiet gør ikke længere, hvad der er økonomisk rationelt, men snarere hvad der politisk opportunt. Og dét virker.
Asfalt og anti-akademi er en vinderformular i dagens Danmark. Ja, måske er den sorte dagsorden faktisk så populær, at der ligger mere og andet end blot opportunisme og sognerådspolitik bag forsommerens forlig? Måske stikker modviljen mod storbytosser og kritisk forskning endnu dybere i regeringspartiet? Måske er der en større kulturrevolution på vej? Fortsættelse følger. /Lars Trier Mogensen