Reklame fra den koreanske supermarkedskæde GS-25
Vi er nået til andet afsnit i sommer-føljetonen om de skæve problemstillinger, der lige nu deler vandene. I første afsnit kiggede vi på Critical Race Theory fra Faderens, Sønnens og Helligåndens perspektiver. Hvor Faderen repræsenterer patriarkens perspektiv og opretholdelsen af samfundet, som vi kender det, ønsker Sønnen selvfølgelig et opgør med ham og med det. Og måske selv at komme til at sidde på flæsket en skønne dag. I modsætning hertil står Helligånden, som er den mere flydende skikkelse, der svæver over vandene og måske sætter spørgsmålstegn ved, om magten skal centralisere sig på ét sted.
I dag skal vi kigge på billeder, for en sydkoreansk reklame for campinggear har fået Sydkoreas unge mænd på den anden ende. På billedet ses en eng henlagt i tusmørke. Den er omkranset af høje nåletræer og i midten knitrer et bål og agerer lyskilde for et lille camperende selskab. Det ser idyllisk ud. Over billedet står der “Emotional Camping Must-have item“. Her kommer vi til kort, for vi er ikke sikre på, vi ved, hvad emotionel campering er. Det er heldigvis heller ikke pointen. For det er det, der hænger og svæver ved siden af ordene, der har givet anledning til kontrovers: en pølse. Da det er de unge mænd, der stejler, lader vi undtagelsesvis sønnen få den første replik.
Sønnen: Den lille pølse, der er faretruende tæt på at blive grebet af et sæt fingre, er en åbenlys hån mod det mandlige kønsorgan. Og det er plantet på reklamen af feminister. Det mener en voksende gruppe af vrede unge mænd, for som den 36-årige Lee Jun-seok retorisk spørger: “Hvorfor i alverden skulle der være en pølse der, og hvem ville spise en varm pølse med fingrene?“ Jun-seok er imidlertid ikke nogen pølsegal hr. hvem-som-helst. I juni blev han valgt som leder af Sydkoreas største oppositionsparti, People Power Party (PPP), og han er umådeligt vellidt blandt unge mænd. Her er utilfredsheden med en gryende feminisme i samfundet til at tage og føle på. Sønnen vil mene, at kønsuligheden er tippet over til kvindernes fordel.
Faderen: Faderen er klar over, det her er en af de situationer, hvor han bør holde lav profil. Som skaber har han været med til at forme et samfund, hvor klassiske maskuline idealer tillægges stor værdi, og hvor de svageste skilles fra. Fra sin egen ungdom kender han udmærket godt til den hån, penisstørrelser kunne medføre, men han er nok grundlæggende forvirret over, hvorfor en (bogstaveligt talt) lille penis-joke skaber så stor furore. Intentionelt eller ej ignorerer han, at en voksende andel af Sydkoreas unge mænd føler sig presset på arbejdsmarkedet og af en ægteskabskultur, de ikke kan leve op til.
Helligånden: Præmissen for diskussionen er lidt uklar for Helligånden. Sydkorea rangerer notorisk lavt på ligestillingsranglister og er blevet udråbt af The Economist som dét af verdens rige lande, der er det værste at være en udearbejdende kvinde i. Landet har det største løngab mellem mænd og kvinder af noget OECD-land og har i de senere år haft et stigende problem med kønsbaseret vold, ligesom der er væltet sager frem om mænd, der bruger skjulte kameraer på offentlige toiletter til at tage billeder af kvinder. De digitale sexkrænkelser blev af Human Rights Watch kaldt potentielt livsødelæggende i en rapport i juni.
Diskrepansen mellem de unge mænds oplevelser af kønsuligheden i samfundet og den ulighed, som er dokumenteret, virker afgrundsdyb, men kan altså i dette tilfælde koges ned til, hvad man ser, når man kigger på en pølse i en campingreklame. Det ved PPP’s leder, Lee Jun-seok, og mon ikke han finder en måde at udnytte det endnu bedre inden sydkoreanerne til næste år skal vælge sig en ny regering.
På fredag skal vi til en anden pølsemålingskonkurrence, når vi kigger på, hvordan det står til med rumkapløbet – et slag, der plejede at stå imellem nationalstater, men i stigende grad er blevet indtaget af rige privatpersoner, som lokker med alt fra prominente gæster til toiletter med universets bedste udsigt. /Asta Kongsted