Det er ok ikke at være ok

Agurketiden er over os, og normalt betyder det et nyhedsbillede præget af koldskålstests og grilltips, men der er stadig nyheder, der kan få os til at spærre øjnene op i forbavselse. Det gælder også for gamle nyheder, der bliver støvet af og sat et nyt sted på nyhedshylden. TV2 har lavet miniserien “min svære politiske beslutning“, hvor de taler med nuværende og tidligere politikere om ja, deres svære politiske beslutning. Da turen kommer til tidligere finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, lyder overskriften: “Det var som om, ånderne fra Harry Potter var med under de afgørende forhandlinger.“

Indrømmet, det var en krog, der fik os til at klikke. Det drejer sig om forhandlingerne om en skatteaftale, der endte med at blive med Venstre og Det Konservative Folkeparti og altså uden Enhedslisten, hvilket tilsyneladende havde været Corydons plan fra begyndelsen. “Det føltes som om, hele Enhedslistens hovedbestyrelse stod bag Johanne Schmidt-Nielsen, når vi forhandlede. Ånderne gjorde i hvert fald, ligesom dementorerne i Harry Potter,“ fortæller han til TV2. Enten kender han ikke sin Harry Potter, eller også har han lige kaldt Enhedslistens hovedbestyrelse for inkarnationen af depression, der med et kys kan suge sjælen ud af dig.

En historie, der også er blevet støvet af, og som alligevel virker helt usandsynlig, er, at verden desperat mangler sand. Det står faktisk så grelt til, at det gamle udtryk om at sælge sand i Sahara pludselig giver mening. For selvom der er masser af sand i verden, så kan hverken ørkensand eller havbund bruges til at dække verdens enorme behov. Sand benyttes i produktionen af alt fra beton til mikrochips, og naturen kan ikke følge med. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet. For at dække behovet bliver der udvundet sand fra floder, og det smadrer økosystemer, ligesom det gør folk hjemløse, når flodbredderne styrter sammen. Sand er faktisk blevet så kostbart, at der nu findes sandmafiaer, der slår modstandere ihjel.

Desværre kan sandkrisen ikke løses med et trylleslag. I Harry Potter-lingo vil der fortsat blive suget sand ud af flodens sjæl, hvis ikke der kommer et alternativ. Engelske forskere arbejder på at anvende plastikaffald i beton, men den mest holdbare løsning vil være at udvinde sand på en mere forsvarlig måde, udvikle nye byggemetoder og genbruge byggematerialer – hvilket kræver, at man fra politisk side gør det mere attraktivt. Accio Politicus, vi hidkalder politikere, når de er færdige med at ligge på stranden.

Det er bare gymnastik

Endelig er der nyheden om den mest succesfulde gymnast i amerikansk historie, Simone Biles, som vi ikke havde set komme. Efter sin dårligste OL-score i karrieren, der bl.a. tæller 4 guldmedaljer fra sidste OL, trak hun sig i går fra holdkonkurrencen, og i dag har hun trukket sig fra disciplinen mangekamp, som hun skulle have dystet i i morgen. Hvad man først troede var fysiske årsager, viste sig at være psykiske. “Fysisk har jeg det godt. Jeg er i form. Men følelsesmæssigt er det svært at komme her og være stjernen til OL,“ sagde den 24-årige Biles på en pressekonference.

Superstjernen har tidligere udtalt, at hun føler, hun “har hele verden på sine skuldre“, og at hun altid skal lade, som om “presset ikke påvirker“ hende. “Jeg er nødt til at fokusere på min mentale sundhed og ikke bringe mit helbred og velbefindende i fare. Vi er nødt til at beskytte vores krop og vores sind. Det er ikke fedt, når man kæmper med sit eget hoved,“ udtalte Biles på pressemødet og tilføjede, at “der er mere i livet end bare gymnastik“. Hun gør kort og godt op med sportsklicheer om, at man arbejder bedst under pres, og at man bare skal kæmpe videre. For udover at det var skadeligt for hendes mentale helbred, så kunne hun komme fysisk til skade, hvis hun var ukoncentreret og landede forkert. Det hele hænger sammen.

Biles er blevet inspireret af den japanske tennisstjerne Naomi Osaka, som hun havde set en Netflix-dokumentar om. Osaka trak sig fra French Open, hun har kæmpet med depression og angst og ville ikke stille op til pressemøder, hvilket hun fik en bøde for. Til sidst blev presset for stort. Til OL-åbningsceremonien var det hende, der tændte den olympiske ild, hun var ansigtet på OL, men hun er nu ude, efter hun tabte til nr. 42 på verdensranglisten. Vi håber, at hun husker på sine egne ord: “Det er ok ikke at være ok.“

Forhåbentligt kommer der nu mere fokus på, at sportsudøveres sundhed ikke kun skal omhandle det fysiske, men også det mentale. Biles og Osaka kan om nogen være med til at bryde tabuet. For som Det Amerikanske Gymnastikforbund skrev på Twitter: “Vi støtter helhjertet Simones beslutning og bifalder hendes mod til at prioritere sit velbefindende. Hendes mod viser endnu en gang, hvorfor hun er en rollemodel for så mange.“

Efter Biles besluttede at trække sig fra holdkonkurrencen, gik hun tilbage i hallen, hvor hun heppede på sine holdkammerater og gav dem gode råd. Dét er god “sportswomanship“. Det kan godt være, ånderne spøgte hos Bjarne Corydon, men de får ikke magten over Biles og Osaka, ikke så længe de taler højt og ikke står alene med bekymringerne. Man kan lave diamanter under hårdt pres, sågar af sand, men ikke mennesker. Med Biles og Osaka som rollemodeller kan præstationspres og angst forhåbentligt blive noget, man taler åbent om og ikke står alene med. I sidste ende er der jo mere i livet end gymnastik og politik. Expecto Patronum! /Lise Benthin Præstgaard