PR
Mørket har altid været til stede i Billie Eillish’ univers. I den anbefalelsesværdige dokumentar Billie Eilish: The World’s a Little Blurry ser man teenage-popstjernen fortælle udførligt om sin vision for en ny musikvideo (til sangen “when the party’s over“), der skal have et glas sort slim i centrum – slim, som Eilish selv skal drikke. Glem alt om glansbilleder: For Eilish er det et hædersmærke at have fingrene nede i den beskidte materie, at kunne fortælle om tilværelsen råt for usødet, både visuelt og musikalsk. Dermed ikke sagt, at Billie Eilish sjusker med tingene.
Scenen med musikvideoen synes netop at illustrere, hvad der gør Eilish så genial. Med et håndholdt kamera filmer hun sin mor, der sidder i familiens baghave og tålmodigt lader sig instruere af datteren. Alt oser af ufortrøden autenticitet. En hund vader logrende ind i billedet. Det gør ikke noget, at seeren får et intimt indblik i Billie Eilishs meget lidt glamourøse arbejdsproces. Popstjernen er nemlig ikke i tvivl om, hvilken kunstnerisk vision hun i sidste ende vil have formidlet. Eilish er på mange måder perfektionist, men omvendt er hun ikke bange for at vise sine dårlige sider frem. Hun er, trods alt, the bad guy. Der er ikke så meget at sige til, at Eilish er blevet et ikon for millionvis af unge fans verden over.
På sin nye plade, Happier Than Ever, holder Billie Eilish stilsikkert niveauet fra den fremragende, Grammy-vindende debut fra 2019. Sammen med producer-storebror Finneas beviser Eilish endnu engang, at mainstream-pop sagtens kan være både eksperimenterende og eklektisk. Forskellige stilretninger vikler sig ind og ud af hinanden, mens Eilish crooner derudad med sin karakteristiske, halvt viskende (men alligevel kraftfulde) vokal. Der er både blevet fundet plads til sparsomme ballader og mere bastunge, elektroniske produktioner, til bossa nova-pastiche og akustisk folkmusik –introen til “Your Power“ lyder eksempelvis som noget, der kommer direkte fra en tidlig Bon Iver-plade.
Netop “Your Power“ vidner også om, at Eilish er villig til at tage de tunge samtaler op. Der synges om magtmisbrug, overgreb og #MeToo – et af pladens mere gennemgående temaer. Popstjernen har altid fremtrådt nærmest gammelklog, men på Happier Than Ever skrues der op for samfundskommentarerne og de smertefulde, personlige beretninger. Albummets åbningsnummer hedder meget sigende “Getting Older“. Selvom hun stadig blot er 19 år gammel, har de seneste år i rampelyset givet rigeligt med stof til eftertanke. Man bliver ikke verdensstjerne uden at få ar på sjælen. Alligevel er der er også fundet plads til glimt i øjet, ironiske indspark (se bare på albummets titel) og vigtigst af alt: musikalsk legesyge. Happier Than Ever oser af overskud. Og Eilish ved præcis, hvordan hun vil udtrykke sig: perfekt uperfekt. /David Dragsted