Det er og bliver mærkeligt at tænke på, at lederen af det rabiate, fremmedfjendske og klimafornægtende politiske parti Nye Borgerlige indtil for ikke så mange år siden var en helt igennem gennemsnitlig og ‘normal’ konservativ byrådspolitiker i Helsingør Kommune. Pernille Vermund var dengang optaget af samfundets mere bløde værdier og skrev opbyggeligt formulerede læserbreve i Helsingør Dagblad om sådan noget som lokalhistorie, børnehaver og lokalplaner.
Det år, hvor Pernille Vermund blev valgt ind i Helsingør Byråd for Det Konservative Folkeparti (2009), kunne man fx på dagbladets debatside læse et indlæg, hvor hun “på hele byens vegne“ glædede sig over, at avisen havde brugt et helt opslag på at omtale en ny restaurant i byen. “Mange af os værdsætter gode indkøbsmuligheder, restauranter og butikker lige om hjørnet. Den synlighed, restauranten får gennem sin eksponering i Dagbladet, er guld værd for forretningen.“ Hun mindede afslutningsvis læserne om, at det var “et fælles ansvar“ at holde gang i lokalområdet, og at “når du ser en nyåbnet butik, så brug den. Lever den ikke op til dine forventninger, så vend tilbage og fortæl, hvad du synes, der kan gøres bedre.“
Ak ja, det var dengang. Søndag præsenterede Pernille Vermund i et interview i Berlingske en strategi (betalingsmur) for, hvordan Nye Borgerlige synes samfundet skal udvikle sig frem mod 2035. Måske er strategi så meget sagt, og “plan“ slår vel egentlig heller ikke helt til, hvis ordet skal afspejle, at der ligger en form for realistisk tænkning bag. Hovedlinjerne er, at partiet vil sænke skatten med 100 mia. kr. og skære brutalt i landets offentlige udgifter – det sidste bl.a. ved at reducere antallet af offentligt ansatte med 100.000. Og så skal det være slut med udviklingsbistand, ligesom Danmarks Radio skal privatiseres.
I det underlige interview, hvor man på billedsiden ser Vermund ligge drivvåd (dog påklædt) på lavt vand, serverer hun en række superfluffy liberalistiske floskler. “Vi må ikke være bange for at slippe de markedskræfter, der styrer det private erhvervsliv, fri i det offentlige,“ siger hun og tilføjer, at “der er nødt til at være en højere grad af konkurrence, så de institutioner, der gør det godt, kan investere i ny teknologi og bedre lokaler og give medarbejderne mere i løn, mens dem, der gør det dårligt, får det svært“. Fordi: “Hvis der ikke er en profit til stede, stagnerer tingene.“
Det er a walk in the park at skyde Nye Borgerliges plan ned. Berlingske gør det da også selv på lederplads, hvor avisens lederskribent fx nævner (betalingsmur), at det både vil være “moralsk forkert og strategisk dumt“ at sløjfe udviklingsbistanden. Lederens overskrift – ‘Hurra for Pernille Vermunds vilje til borgerlig nytænkning’ – må være et bovlamt forsøg på at tække avisens konservative skare af læsere, som man åbenbart opfatter som imbecile.
Ukampdygtig blå lejr
Pernille Vermund taler om, at der er brug for en borgerlig værdikamp, og det er da rigtigt set, at det sejler lidt i Venstre, som er voldsomt splittet mellem land-Venstre og by-Venstre. Den dårlige nyhed (for Vermund) er, at hun med planens godt nok hovedløse fablerier får Venstre og partiets formand Jakob Ellemann-Jensen til at se endnu mere vingeskudte ud. Så det, der måske lige nu er en berusende følelse af at sætte den politiske dagsorden, kan på lidt længere sigt medvirke til at gøre den samlede lejr af borgerlige partier om muligt endnu mere ukampdygtige. Dansk Folkeparti er jo helt til rotterne, og De Konservatives formand Søren Pape Poulsens strategi om at sige så lidt som muligt holder ikke i længden (her lurer også Naser Khader-problemet).
Det, der måske bliver Nye Borgerlige største problem ved kommende valg, er klimafornægtelsen. Det kan godt være, at partiet taler til et segment af fremmedfjendske middelklassevælgere, men selv for dem begynder klodens menneskeskabte klimaproblemer at tage form og ligne virkelighed – særligt efter denne sommer med ekstremt voldsomme skovbrande og oversvømmelser i feriedestinationerne Tyrkiet, Grækenland og Tyskland. /Oliver Stilling