ARKIVFOTO 2015 af Integrationsministeren Inger Støjberg- - Se RB 25/5 2016 09.59. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) nævner "safe houses" som en af de tiltag, der kan være med til at hjælpe unge og kvinder ud af social kontrol i parallelsamfundene. (Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2016)
Titlen kan umiddelbart lyde som en variant af ‘Grønspættebogen’, som tegneren Carl Barks døbte ‘Junior Woodchuck Guide Book’ – og som i Andeby-universet har vist sig at nedstamme fra Biblioteket i Alexandria. Herhjemme hedder opslagsværket ‘Håndbog i folketingsarbejdet’, og ja, den er god nok: Folketinget, som i dag holder afslutningsdebat, har rent faktisk et sæt noble og nedskrevne demokratiske spilleregler, som skal sikre mod lovsjusk og fejl. På papiret.
Men ordene i folkestyrets håndbog opfattes efterhånden som mindst lige så fiktive som Rip, Rap og Rups spejder-ædle hensigter. Skiftende regeringer har i de senere år udvist en magtarrogance over for en åben beslutningsproces, og virker efterhånden ophøjet ligeglade med både høringsfrister og inddragelse af fageksperter, civilsamfundet og organisationer. Folketinget er i bedste fald blevet til et Mickey Mouse-parlament.
I værste fald et Anders And-parlament. Et kaos af pinagtigheder og tilfældigheder. I håndbogen står ellers, at “ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under 4 uger”, når lovforslag sendes i høring. Men glem det. Hver gang, der skal vedtages et stykke lovgivning, som er kontroversielt og/eller kommer fra Bruxelles, så ordnes paragrafferne i en ruf.
I dag fremsætter Venstres integrationsminister Inger Støjberg et nyt lovforslag om at stramme reglerne for familiesammenføring af børn – som efter planen skal vedtages allerede på fredag. Oven i bunker af andre lovforslag og de forhandlinger, der altid presser sig på inden Folketingets sommerferie, skal de 179 parlamentarikere altså foregive at kunne sætte sig ind i lovforslaget på 28 siders juridisk tekst. Dét kommer ikke til at ske!
Lovforslaget – som konkret vil betyde, at alle børn over seks år, som fremover kommer til Danmark, skal ‘integrationsvurdereres’ af nogle embedsmænd ved et skrivebord – vil blot få gummistemplet af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Og dermed stik modsat de principper, som Venstre selv skubbede foran sig, da de genindtog regeringsgemakkerne sidste sommer.
Dengang sagde den nye skatteminister Karsten Lauritzen til Information: ”Jeg er minister, men først og fremmest er jeg parlamentariker. Derfor vil jeg nu gøre en dyd ud af at tage nogle af de demokratiske grundprincipper med fra folketingsarbejdet over i ministeriet. Det handler om i højere grad at bruge de demokratiske kanaler, vi har besluttet, man kan bruge til at øve indflydelse på lovgivning. Der er høringssvar og høringsprocessen meget, meget vigtige”.
Men altså ikke så vigtigt, at ordene betyder noget som helst her i den virkelige verden. Hastværket vil – som så mange gange før – føre til sjuskeri, fordi organisationer som Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Børns Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening ikke har en reel mulighed for at give feedback på lovforslaget, før det er vedtaget. Hovedproblemet er ikke kun bruddet på formalia og demokratiske idealer, men først og sidst, at små børn fremover vil blive gjort til kastebolde i et tarveligt juridisk slagsmål.
Lovsjuskeriet vil ramme børn i årevis – længe efter at folketingspolitikerne har glemt, hvad de alligevel ikke brugte tid på at læse igennem, inden det blev vedtaget. Grønspættebogen kan være i en brystlomme, og ‘Håndbog i folketingsarbejdet’ er faktisk endnu mindre, for den kan læses digitalt på en mobiltelefon. Absurd nok ville det virke mere trygt at have Rip, Rap og Rup siddende i Folketinget.