“And every one of them words rang true / And glowed like burning coal /
Pouring off of every page.“
Bob Dylan, “Tangled Up in Blue“, 1975
Fik du læst den sjette klimastatusrapport, som FN’s klimapanel (IPCC) præsenterede mandag? Nej? Heller ikke her. Men det peger i retning af, at den burde være pligtstof for alle i stil med i hvert fald “Helvede“-delen af florentineren Dante Alighieris (c.1265-1321) suveræne digtværk Den Guddommelige komedie.
Ligesom gamle Dante har de hundredvis af klimaeksperter bag rapporten brugt flere år på at forfine indholdet. Hvor Dante skulle have sit enorme digts metriske struktur med præcis 100 kapitler (herunder mellem 14.000 og 15.000 vers), har klimarapportens forfattere møjsommeligt skullet indsamle data, simpelthen bevismateriale, og alt i alt løber bestræbelserne op i 1.300 sider.
Den gennemsnitlige synder er muligvis undskyldt; hvilket enkeltindivid med en dagligdag og alskens verdslige pligter har tid til at grave sig gennem en tekst på 1.300 sider, som jo i øvrigt ikke er formuleret med henblik på at give læseren en fortælleteknisk medrivende eller æstetisk appetitlig oplevelse.
Men måske bortset fra Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt, der netop i denne uge sidder og steger i sit eget private helvede i retten i Lyngby, hvor han er tiltalt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler i Meld- og Feld-sagen, er verdens politikere ikke undskyldt. De skal æde sig gennem de 1.300 sider.
Men som den amerikanske miljøjournalist Emily Atkin gør opmærksom på i seneste udgave af sit anbefalelsesværdige klimanyhedsbrev Heated, så er der nok ikke mange politikere og beslutningstagere, som har læst meget mere end rapportens “Summary for Policymakers“ på 42 sider. Og det er, skriver hun, “totalt okay – i teorien“. Problemet er bare, at udtrykket “fossile brændstoffer“ ikke optræder i resumeet og heller ikke i pressemeddelelsen, der fulgte med rapporten:
“Så hvis du kun læser resumeet for beslutningstagere, vil du ikke forstå det fulde omfang af mennesket indvirkning på klimaet,“ skriver Emily Atkin. “Du vil finde ud af, at menneskets ‘aktiviteter’ og ‘påvirkninger’ ‘entydigt’ skaber klimakatastrofer – men hvilke aktiviteter og påvirkninger, der er størst, vil forblive et mysterium. Du vil forstå, hvad der sker med klimaet, men ikke hvorfor det sker, eller hvem der er ansvarlig. Det er alt sammen ‘mennesker’, ‘udledning’, ‘aktiviteter’ og ‘påvirkning’. Du vil forstå, at det er verdens undergang, men du vil ikke være klar over, hvis skyld det er.“
Eller som der står over portene ind til Helvede i Dantes Guddommelige Komedie: “Her lades alt håb ude“ (“Lasciate ogne speranza, voi ch’intrate“).
Atkin skriver, at hun ikke selv har læst de 1.300 sider “og formentlig aldrig kommer til det“, men at rapporten meget utvetydigt peger på fossile brændstoffer og dermed bl.a. olieindustrien som den store synder, til trods for at den direkte omtale af fossile brændstoffer er påfaldende sparsomme. Måske er det mest tydeligt formuleret på side 46 i rapportens tekniske resumé: “Fossile brændstoffer er ansvarlige 64 pct. af stigningen i den menneskeskabte CO2-udledning siden 1750 og for 86 pct. af væksten i udledning i de seneste 10 år.“
Forbandede olie
Fucking olie! Fordømte oliebranche! Det værste er, at olieindustrien i adskillige årtier har vidst, at deres sorte, fedtede forehavende smadrede planeten. I 1968 bestilte American Petroleum Institute fx en rapport om global opvarmning, hvor der står sort på hvidt: “Hvis jordens temperaturer stiger væsentligt, må en række begivenheder forventes at opstå, herunder at isen på Antarktis smelter, at havene stiger og bliver opvarmet, og at fotosyntesen øges.“
Hvad har du gjort for dit stinkende olieselskab i dag? Du skal intet gøre, kun lægge pres på dem og ikke stole på dem over en dørtærskel. Ser man på de forskellige kendte olieselskabers hjemmesider, er der tydeligvis en god gang greenwashing i gang. De snakker om “fremtiden“ – at vi sammen skal hjælpes om at skubbe på “en fremtid medmindre CO2 for alle“, som Chevron formulerer det. Og BP skriver noget lignende.
Spørgsmålet er, hvor i Dantes Helvede folk med ansvar i olieindustrien skal placeres. Man kan vel tale om synder, som er voldelige. Kættere og gudsbespottere er de ikke, så de skal ikke ind i Sjette ring. De hører nok til i Syvende rings Ydre ring: Det er dem, der har øvet vold mod mennesker og ejendom og nu, som det fremgår af tolvte sang, til stadighed skal befinde sig i en sø af kogende blod. Ja, der hører de til. Og hvad så med politikere, der ikke handler? /Oliver Stilling