Bernd Lauter/AFP/Ritzau Scanpix
Armin Laschet, Angela Merkels efterfølger i kristenkonservative CDU, kan stadig ikke finde fodfæstet. Efter et tumultarisk forår med halvsløje meningsmålinger, så det ellers ud til at lysne for Laschet. Delstatsvalget i Sachsen-Anhalt tilbage i juni var præcis den saltvandsindsprøjtning, CDU’s kanslerkandidat havde brug for. Partiet fik en overbevisende sejr i den østtyske delstat og kunne samtidig glæde sig over, at De Grønnes momentum begyndte at stagnere. Flere små skandalesager havde ramt klimapartiets kanslerkandidat, Annalena Baerbock, som de tyske vælgere nu syntes at blive mere forbeholdne overfor. Havde hun, når det kom til stykket, den fornødne erfaring til at lede Tyskland?
Laschets lurepasseri lod, kort fortalt, til at bære frugt. CDU-formanden havde primært gjort sig bemærket ved sin insisteren på, at han ikke ville gøre sig bemærket. Men det var tilsyneladende også nok. Alt imens Baerbock baksede med sit image, kunne Laschet cruise derudaf med henvisning til, at han ville være det sikre (omend lidt kedelige) kort at spille efter Merkel. Der er bare ét problem med en så passiv valgkampsstrategi: Du kan hurtigt tabe dagsordenen, når det uventede sker. Og efter sommerens voldsomme oversvømmelser i Tyskland, har Laschet haft svært ved at finde den rette grimasse. Det har de øvrige kandidater imidlertid også.
Tilbage i 2002 blev byen Grimma i Sachsen ramt af oversvømmelser, som dengang kom til at spille en afgørende rolle ved det tyske forbundsvalg. Kansler Gerhard Schröder var alvorligt presset af Edmund Stoiber fra CSU, som begyndte at trække fra i meningsmålingerne. Men da tragedien ramte i Grimma, var Schröder hurtig til at reagere. Kansleren hoppede i gummistøvlerne og besøgte det oversvømmede område udrustet med sin bedste statsmandsageren. Da Stoiber besluttede sig for at følge trop, var det allerede for sent. Schröder havde genvundet vælgernes gunst, og i sidste ende genvandt han også kanslersædet.
Da de nye, voldsomme oversvømmelser ramte Tyskland tilbage i juli, så det i første omgang ud til, at Armin Laschet ville kunne lave en Gerhard Schröder. CDU-formanden skyndte sig hjem til Nordrhein-Westfalen, hvor han har været ministerpræsident siden 2017. Iført de obligatoriske gummistøvler vadede han rundt i vandmasserne og forsøgte at spille rollen som forenende statsmand midt i tragedien. Manøvren kom dog hurtigt til at give bagslag. Laschet blev fanget på tv-billeder, hvor han stod og grinte i baggrunden, mens præsident Frank-Walter Steinmeier blev interviewet i byen Erfstadt. Og snart gik den malplacerede munterhed så viralt, at kanslerkandidaten måtte komme med en uforbeholden undskyldning. Besøget i den oversvømmede by kom altså ikke til at give det boost i meningsmålingerne, Laschet havde håbet på – snarere tværtimod.
Katastrofe uden vindere
Situationen blev ikke bedre af, at oversvømmelserne gav anledning til at granske Armin Laschets klimapolitik. CDU-formanden er tidligere blevet skudt i skoene, at han tøver med de grønne tiltag – sandsynligvis af hensyn til sin vælgerbase i Nordrhein-Westfalen, hvor kul og industri spiller en vigtig rolle. Meget karakteristisk lød meldingen fra Laschet efter oversvømmelserne, at man “ikke ændrer sin politik, bare fordi vi nu har en dag som i dag“. Naturkatastrofen satte (igen) klimaet øverst på den politiske dagsorden, men Laschet ønskede ikke at gribe initiativet.
Alt var derfor lagt op til, at De Grønne kunne score nogle nemme vælgerpoint på en tragisk baggrund. Oversvømmelserne viste med al tydelighed, hvilke konsekvenser, klimaforandringerne vil have for den almindelige tysker – og Baerbock kan dårligt klandres for nøl i klimapolitikken. Mod forventning var De Grønne dog ret tilbageholdende i deres krisehåndtering. Eksempelvis udtalte Robert Habeck, der deler formandskabet hos De Grønne med Baerbock, at det ville være forkert at føre valgkamp på “en dag som i dag“. Partiet ønskede ikke at politisere katastrofen, da det nemt kunne fremstå opportunistisk. Hvis man bankede folk oven i hovedet med klimamålsætninger midt i landesorgen, risikerede det at give bagslag. Så hellere fokusere på forslag til, hvordan man konkret skulle genopbygge efter oversvømmelserne.
Heller ikke De Grønnes tilbageholdenhed synes dog at have båret frugt. Det har snarere virket påfaldende, at en så oplagt mulighed for at diskutere klima ikke er blevet bedre udnyttet. I deres frygt for at fremstå polemiske, har De Grønne – meget ligesom Laschet – udvist en umiddelbar mangel på handlekraft, som vælgerne ikke er videre begejstrede for. Ingen af de to spidskandidater har således evnet at leve op til Merkels lederskab. Meningsmålinger viser, at blot 27 pct. er tilfredse med Baerbocks indsats, mens opbakningen til Laschet ligger på chokerende lave 23 pct. Og adspurgt, hvem af kandidaterne vælgerne foretrækker, svarer et flertal, at det sådan set er ingen af dem.
Hvis der skal peges på en vinder i den sløve valgkampsindsats, ser det lige nu ud til at være socialdemokratiske SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz. Mens både Baerbock og Laschet skuffer, har stabile Scholz sikret SPD en stille og rolig fremgang, så partiet nu ligger omkring de 18 pct. i meningsmålingerne – og dermed står mere eller mindre lige med De Grønne. Samtidig ser De Grønne og CDU ikke længere kunne ud til at kunne danne et flertal med en ren grøn/konservativ koalition, hvorfor SPD potentielt kan blive den afgørende kongemager. Med mindre end to måneder til forbundsvalget (der løber af stablen 26. september) står alt derfor åbent. Merkels oplagte arvtager har endnu ikke åbenbaret sig. /David Dragsted