Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vi har ikke kunnet undgå at bemærke, at Amazon-stifter, Jeff Bezos, efter sin skilsmisse lader til at have gennemgået en klassisk midtvejskrise. Alt tyder på, at manden simpelthen har fået peppet ansigtet op med skud af både botox og filler inden hans store rumeventyr tilbage i juli. Ny rumraket og nyt fjæs lyder som rigmandsversionen af den midaldrende mands smådesperate svar på en skilsmisse og en midtvejskrise: anskaffelsen af en sportsvogn og et friskt ansigt.
I blå blok gør Jakob Ellemann-Jensen (V) lige nu alt, hvad han kan for at undgå en skilsmisse, men desperationen er begyndt at indfinde sig. Trofaste Venstre-partnere som Inger Støjberg og Lars Løkke har forladt reden, og senest har førsteelskeren Tommy Ahlers også givet fortabt på samlivet. DF ligger underdrejet af retssagen mod Morten Messerschmidt, Konservative har travlt med at tie Naser Khader-sagen ihjel (hvilket dog ikke synes at påvirke deres pæne vælgertilslutning), og Pernille Vermund kom mandag på banen med en ordentlig basker af et program, der under titlen ‘PLANEN’ distancerer dem yderligere fra, ja, alt.
Hvad gør man i den situation som en frustreret ægtefælle, der egentlig gerne vil fællesskabet? Man forsøger at indgå et kompromis. Derfor kunne Politiken i går bringe Jakob Ellemann-Jensens ti principper, som en borgerlig-liberal regering ville skulle efterleve, såfremt de vinder næste valg. Med punkter som “Det skal kunne betale sig at arbejde“ og “En ansvarlig økonomisk politik“ finder man ikke noget, der for alvor kan rokke båden i den blå lejr. Til det er punkterne simpelthen for vage, og det er måske netop pointen.
Det store generationstyveri
Ellemann-Jensen har til gengæld endelig fundet en takt at danse til i debatten om den grønne omstilling. Tidligere på sommeren fortalte han til Information, at han mente, at Venstre har været for fodslæbende på deres klimapolitik, og onsdag løftede han så sløret for, hvordan en blå-grøn omstilling ville kunne se ud – eller i hvert fald hvordan den kunne finansieres.
Ved at sænke dagpengesatsen for dimittender, ønsker Ellemann-Jensen at skabe et “permanent grønt råderum“, som vil kunne bruges til grøn omstilling, siger han til Berlingske. Satsen skal for en ikkeforsøger sænkes fra 13.815 kr. til 11.600 kr. om måneden, fordi overgangen fra SU til dagpenge i forvejen er “den største indtægtsstigning, som mange oplever i tilværelsen“. En undersøgelse lavet af Magisterforeningen fra 2018 viser dog, at 73 pct. af studerende har studiejobs til at supplere SU’en, så at postulere, at unge mennesker alene lever for deres fuldfede SU, er nok lige at strække den.
Først kom besparelserne på landets videregående uddannelser. Så udeblev viljen til at regulere det overophedede boligmarked, som intet almindeligt ungt menneske længere kan komme ind på. En beskæring af dimittenddagpengesatsen ville være kronen på værket i et generationstyveri, som stort set allerede er fuldendt. Det virker nærmest parodisk, at en blå-grøn politik ville skulle finansieres ved at skære i ydelserne til den allerede pressede ungdom, mens skatter og afgifter sænkes. Man kan lige forestille sig de gamle, glade virksomhedsejere køre tilfredse hjem i deres små, hurtige dieselhakkere, magelige i deres viden om, at det er landets unge, der skal betale for deres miljøsvineri. Om det så også er det, der skal til for at højne stemningen i det skrantende blå ægteskab, må tiden vise.
I interviewet til Berlingske sparer Ellemann-Jensen i hvert fald ikke på ordene om, hvor mange penge der egentlig er at hente i dagpengesystemet. Til gengæld er han mere karrig med informationen om, hvad (dag)pengene så skal bruges til af grønne initiativer. Han nævner, at man kunne sænke elafgiften, men påpeger så, at “det svære er ikke at sige, hvad vi gerne vil bruge penge på“. Prøv bare alligevel, fristes man til at svare. Landets kommende dimittender er sikkert nysgerrige på, hvad de i stedet kan få for deres penge. Vi kan godt respektere, at man må tage drastiske midler i brug for at komme igennem livets kriser. Vi så dog hellere, at Jakob Ellemann-Jensen købte sig en elsportsvogn, førend han lod de unge i stikken. /Asta Kongsted