Nyhedsanalysen
Døgneren - fredag
Den syv dage lange retssag mod Morten Messerschmidt sluttede fredag. Næstformanden for Dansk Folkeparti blev ved Retten i Lyngby idømt seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler i Meld og Feld-sagen. Ikke et eneste af de 17 afhørte vidner havde bakket op om Messerschmidts udlægning – herunder hverken nuværende eller tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti, gruppeformand Peter Skaarup eller partiformand Kristian Thulesen Dahl. Dommen har Messerschmidt anket på stedet: “Jeg har hele vejen troet på frifindelse […] Nu har jeg brug for at synke tingene,“ sagde han til TV2.