Nyhedsanalysen
Døgneren - torsdag
Den amerikanske tv-station Discovery meddelte i en erklæring torsdag, at man vil sagsøge Polen for det lovforslag, der onsdag blev vedtaget i landets parlament, og som vil forbyde ikke-europæiske virksomheder ejerskab af polske medier. Kritikere mener, at loven er et direkte forsøg på at ramme tv-stationen TVN24, der er ejet af netop Discovery, som i en række af sine programmer udtrykker sig kritisk over for Polens regering. Forslaget, der også kritiseret af bl.a. EU-Kommissionen og USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, førte tidligere på ugen til politisk kaos i regeringen, hvor landets premierminister, Mateusz Morawiecki, fik den ene af sine vicepremierministre fyret.