Fotomateriale: Scanpix
Så gik den ikke længere for Naser Khader i Det Konservative Folkeparti. Efter advokatundersøgelsen af anklager mod Khader om seksuelle krænkelser onsdag landede på Søren Pape Poulsens (K) bord, bad både Khaders folketingsgruppe og partiet ham enstemmigt om at pakke sine sager og forlade skuden.
Kender man Khader ret, finder han nok en måde at blive i dansk politik på. Manden er resistent som få. Men er der flere partier, han kan melde sig ind i, og vil de overhovedet have ham? Det skulle man umiddelbart ikke tro, men måske findes der alligevel ét parti, som uden at bryde for meget med deres værdier, ville kunne tage Khader ind. Med Pernille Vermunds udtalelser om, at #MeToo-bevægelsen er gået for vidt, vil Nye Borgerlige måske ligefrem vinde stemmer på at give husly til Khader. Selv udtaler Vermund til Ekstra Bladet, at et skift er “meget urealistisk“, men vi har på fornemmelsen, at den alliance kunne være gavnlig for begge parter, og hvorfor egentlig stoppe der?
Kunne der ligge en strategi i at tage flere af dansk politiks mest kontroversielle skikkelser til sig? Lad os kigge på 00’ernes monsterpopulære popgruppe Spice Girls og se, om vi kan sjusse os frem til svaret.
Ligesom Spice Girls i 00’erne vandt frem ved at præsentere vidt forskellige karakterer som en samlet gruppe, vil Nye Borgerlige kunne skabe den perfekte storm ved at huse landets ekskommunikerede, løsgående eller løst tilknyttede politikere: Inger Støjberg, Naser Khader, Morten Messerschmidt og Henrik Dahl. Alle har de (måske med undtagelse af Dahl) været i problemer i deres respektive folketingsgrupper, og så er de (helt sikkert med undtagelse af Dahl) stemmeslugere af en vis kaliber.
Læren fra Spice Girls er, at så længe der er bare ét fælles budskab, så kan de individuelle medlemmer være lige så forskellige, som de har lyst til. Hvor budskabet for Spice Girls var “Girl Power“, kunne Nye Borgerliges være noget i retningen af “Nu kan det fandeme være nok“. Det kan de så applicere på integrationspolitik, ligestillingsdebatten og velfærdsstaten efter behov og med et bredt udvalg af karakterer tiltrække en større fanskare.
Med det på plads er der kun et spørgsmål tilbage: Hvem er mon hvem i Nye Borgerliges Spice Girls-gruppe?
Ginger Spice: Det ville være nemt at sige, at Inger Støjberg skulle være gruppens rødhårede medlem, men her i huset ser vi altså ikke hårfarve. Pernille Vermund er Ginger Spice. Med sin fremadbrusende facon og opsigtsvækkende fremtoning er hun den uformelle leder af gruppen. Hvor de andre kan syre ud i mere outrerede holdninger, er det vigtigt, hun holder øjnene på bolden og tegner den overordnede linje for gruppen. Hun sørger for, publikum stadig er med og tager initiativ til at spille et af de store hits som Wannabe (My Non-Consensual Lover), Stop (Entering Denmark) eller Too Much (Taxation), hvis stemningen er for nedadgående.
Scary Spice: Inger Støjberg var vant til at være Venstres rapkæftede medlem. Hende, der altid skulle agere svinehund og turde, hvor de andre tiede. Når der skulle trækkes stemmer hjem på en hård retorik i integrationsdebatten, blev hun sendt frem i forreste geled, så Jan E. Jørgensen og co. kunne blive stående bagved og insistere på ‘anstændig borgerlighed’. I Nye Borgerlige vil hun omvendt nærmest skulle kæmpe for sin titel som den hårdeste banan i madkassen, men konkurrencen vil styrke hende. Efter at have lurepasset på DF, konstaterer hun, at det er en synkende skude og melder sig ind i gruppen som den rapkæftede Scary Spice.
Baby Spice: Henrik Dahl bliver gruppens juniormedlem. I modsætning til de øvrige medlemmer har han bare ikke på samme måde haft pondus. Med sit illiberale angreb på universitetsverdenen og argumenter hentet fra Polen og Ungarn om farlige woke forskningsmiljøer, har han sendt Liberal Alliance ud på en rutsjebanetur. I Nye Borgerliges sammenbragte popgruppe er der dog plads til den slags eksperimenter, fordi Ginger Spice står klar til at klippe tilbage til omkvædet, hvis det går for vidt. Sådan et har de nemlig i det mindste.
Posh Spice: Nye Borgerliges æstetik har været kendetegnet af en lidt kitschet dyrkelse af store både og dyre ting (i hvert fald hvis man skal dømme ud fra Pernille Vermunds Instagram-profil). Når Morten Messerschmidt endelig får samlet tankerne og indser, at hans partifæller smed ham under bussen i Meld og Feld-sagen, tager han sine kulturkonservative dyder og hopper skib. I Nye Borgerlige får han rollen som Posh Spice, der med sin reserverede, hovne attitude og sine stilsikre outfits bringer stringens og altmodisch klasse til den spraglede gruppe.
Sporty Spice: Sidst men ikke mindst har vi gruppens fighter, og det er selvfølgelig Naser Khader. Her kan man tale om en mand, der nægter at give op. Han siger det selv i sit Facebook-opslag om afskeden fra Det Konservative Folkeparti: “Nu må jeg tage min kamp alene.“ Han vil dog snart indse, at kampen er bedre kæmpet under Nye Borgerliges faner, hvor både Inger og Pernille nok vil stå klar til at give ham ret i, at tingene var bedre i gamle dage, og at overgreb ikke tæller, hvis bare de ikke begås i arbejdstiden (hvor man dog, ifølge Pernille, gerne må rose sine medarbejderes røve). Så længe alle er enige.
Albumudgivelse og koncertdatoer annonceres snarligt. /Asta Kongsted