Nyhedsanalysen
Evakuerede afghanere sendes til Sandholm
Evakuerede afghanere sendes til Sandholm. Torsdag morgen landede et fly med 84 evakuerede personer fra Afghanistan i Københavns lufthavn. Ifølge Udenrigsministeriet består de evakuerede primært af lokalt ansatte og tolke, der har arbejdet for den danske stat, samt deres familier. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bekræfter til TV2, at de evakuerede foreløbigt skal bo på modtagecenteret Center Sandholm i Nordsjælland. Imens skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter, at man fortsat “arbejder på højtryk for at evakuere de sidste lokalansatte, tolke og andre grupper ud af Kabul“.