Beck Diefenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Tesla har et problem: Selskabets biler bliver ved med at trække overskrifter. Særligt når folk slår autopiloten til og hjernen fra. Senest har USA’s trafiksikkerhedstjeneste The National Highway Transportation Safety Administration (NHTSA) iværksat en omfattende undersøgelse som reaktion på, at man siden 2018 har set mindst 11 færdselsuheld, hvor en “selvkørende“ Tesla er kørt ind i et udrykningskøretøj – med mindst ét dødsfald og 17 tilskadekomster til følge.
Vi sætter selvkørende i citationstegn, for det er her, problemets kerne ligger. Selvom det måske ser sådan ud på overfladen, er Teslas elbiler – trods avancerede automatiseringssystemer og skråsikre lovprisninger fra selskabets adm. direktør Elon Musk – endnu ikke sikre at køre i uden menneskelig indgriben. Alligevel vælger visse Tesla-ejere at slippe hænderne fra rattet og stole blindt på den endnu ikke færdigudviklede teknologi.
Tesla skriver selv med småt, at folk ikke bare kan lade deres bil køre af sig selv, uden man også er klar til at overtage kontrollen, hvis autopiloten svigter. Men nogle politikere forstår godt, hvis bilejerne bliver forvirrede. Onsdag bad to demokratiske senatorer – blot to dage efter NHTSA’s udmelding – de amerikanske konkurrencemyndigheder om at granske Teslas markedsføring. Senatorerne mener, at Tesla og Musk i flere tilfælde har overdrevet, hvad bilerne reelt er i stand til. I Tyskland er man enige. Her afgjorde en bayersk domstol sidste år, at Tesla har vildledt forbrugerne til at tro, at deres biler rent faktisk kan køre helt af sig selv.
Kontroversen illustrerer meget godt det paradoks, udviklingen af selvkørende biler i dag er præget af. Man skal ikke meget længere end fem år tilbage, førend teknologioptimismen ingen ende ville tage. Taxaselskaber som Uber og Lyft arbejdede på livet løs for at få selvkørende biler på markedet, Googles søsterselskab Waymo kunne fortælle om det ene store fremskridt efter det andet, og Elon Musk, ja, han lovede guld og grønne, autonome biler til alle. Konsensus var, at det kun var et spørgsmål om ganske få år, førend vi alle kørte rundt i fartøjer helt uden en chauffør bag rattet.
I dag er optimismen dog mestendels forsvundet. Det på trods af, at vi rent faktisk har biler, der synes at kunne køre selv. I Phoenix, Arizona kører en flåde af Waymos førerløse biler rundt på gader og stræder, mens Teslas autopilot altså er blevet så god, at folk tror, de fint kan sove og have sex bag rattet. Men ikke nok med, at skødesløsheden har ført til flere overskriftsskabende ulykker, så synes eksperter at have indset, hvor svært det faktisk er at udvikle vaskeægte selvkørende biler, der kan klare sig selv i alle trafiksituationer og vejrforhold.
Flere store spillere som Uber og Lyft har tilmed valgt at kaste håndklædet i ringen og sælge deres afdelinger for selvkørende biler. Og Alex Hitzinger, der er adm. direktør for Volkswagen Autonomy (den tyske bilgigants datterselskab for selvkørende bilteknologi) har udtalt, at drømmen om fuldt ud automatiserede biler måske aldrig vil blive realiseret.
Elon Musk har tidligere argumenteret, at det er langt sikrere, når bilerne kører selv, end når vi mennesker gør det. For i modsætning til os bliver robotterne hverken trætte eller uopmærksomme undervejs. Det ville derfor være moralsk forkert at forsinke udgivelsen af den selvkørende teknologi, også selvom den først lanceres på forsøgsbasis og i betaversioner. Der er dog en del mellemregninger i det ræsonnement, som giver lovgivere sved på panden.
Én ting er, at Tesla-ejere kan samtykke til at være forsøgskaniner for en ufærdig teknologi. Noget helt andet er, at andre trafikanter i samme ombæring tvinges til at være en del af eksperimentet. Dertil kommer, at enhver ulykke har potentiale til at skabe et sådant ramaskrig, at det kommer til at ligge fremtidige selvkørende biler til last. NHTSA’s undersøgelse bliver på mange måder en interessant lakmustest for, hvorhenne vi er i dén diskussion. Men endnu vigtigere kan undersøgelsen illustrere, hvor langt vi (måske) endnu er fra den chauffør-fri fremtid – en fremtid, der ellers lod til at være lige inden for rækkevidde. /David Dragsted