Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Er du af og til i tvivl om din sociale situationsfornemmelse? Så tænk bare på den russiske komponist Sergej Rachmaninov, der en nat bankede på hos sin kollega Igor Stravinskij med en kæmpe krukke honning, fordi Stravinskij i en bisætning engang havde nævnt, at han godt kunne lide honning. Akavet, men point for at prøve.
Netop point for at prøve er hvad børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil indføre (betalingsmur). Hun har foreslået en forsøgsordning, hvor elever i 8. og 9. klasse skal bedømmes på deres arbejdsindsats og ikke kun på deres faglige kunnen. Der skal indføres karakter for flid, så Flittig-Lise belønnes, selvom hun ikke forstår opgaven, mens Doven-Lars der forstår den uden at gøre sig umage får en dårlig karakter. Rosenkrantz-Theil har tydeligvis ikke set DR’s børneprogram ”Flid, fedt og snyd” fra 1981, hvor Ghota Andersen underviste børn i, hvordan de kunne springe over hvor gærdet var lavest og samtidig få læreren til at give dem en god karakter. Hvis den dengang 4-årige Pernille havde set det, ville hun 40 år senere kunne se faldgruberne i at belønne flid.
Tanken bag forslaget er at lette presset på de fagligt svage elever, men det virker kontraintuitivt at indføre en ekstra karaktergivning for elever, der i forvejen har det svært med præstationspres og karakterfokus. Den nye karaktergivning er særligt tiltænkt som en hjælp til drengene, da de sakker bagud i forhold til pigerne. En analyse fra tænketanken Kraka fra 2020 viser, at drengene i dag får næsten et karakterpoint mindre end pigerne. Men de såkaldte 12-tals piger vil formentlig ikke få svært ved at få en god karakter for flid.
Forsker på DPU Frans Ørsted Andersen udtaler (betalingsmur) til Berlingske: ”Hvis karakteren er dagsordensættende for både lærer og elev for at flid, motivation og engagement er vigtigt, så kan den måske hjælpe, men hvis den bliver et mål i sig selv, så handler det mere om at signalere flid end faktisk at være flittig”. Man kan lige forestille sig, hvordan en undervisningstime kan blive en skov af hænder i vejret, som ikke nødvendigvis kender svaret, men gerne vil gøre opmærksom på, at man prøver.
Nej, en karaktergivning i flid må være en subjektiv vurdering, og det kan skabe en underlig og usund konkurrence i klasselokalet, når man skal stræbe efter at give læreren indtryk af, at man er flittig. En elev som Rachmaninov ville have et hyr med at holde styr på, hvilke fødevarer lærerne godt kunne lide. For slet ikke at tale om, at bedømmelsen bliver mere personlig, hvis man dumper i at være flittig, snarere end i at løse andengradsligninger. Det er en karakter til elevens personlige karakter.
Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker og lektor på DPU, Aarhus Universitet, tvivler også på, at et forsøg med en flidskarakter vil motivere eleverne. ”Der er nok enkelte elever, som bare skal tage sig sammen, men det er ikke manglende flid, der er udfordringen i skolen. Når du taler f.eks. med de drenge, som melder sig ud af undervisningen og sidder og spiller i timerne, handler det bl.a. om, at de har svært ved det faglige. Det ville give mere mening at honorere, at elever flytter sig fra deres udgangspunkt,” udtaler (betalingsmur) han til Jyllands-Posten.
Pernille får en lys idé
Hvis Pernille Rosenkrantz-Theil ikke har set ”Flid, fedt og snyd”, så må hun have set Alfons Åberg som barn. Den lille karseklippede dreng med den piberygende, avisglade far (som var i 30’erne?!) var svær at komme udenom, ikke kun i Skandinavien, men på de 30 sprog, som han er oversat til (f.eks. Alfie Atkins på engelsk og Burhan på arabisk).
I onsdags døde Alfons Åbergs ”mor”, forfatteren og illustratoren Gunilla Bergström i en alder af 79 år. I den anledningen postede Stefan Löfven en ”jätte konstig”, gammel video på Facebook, hvor han oplæser ”Godnatt Alfons Åberg” over en håndholdt videoforbindelse til en gruppe måbende børnehavebørn. Godnat, Stefan Löfven.
Bøgerne om Alfons, der boede alene med sin far og sin usynlige ven Svipper, var en del af en bølge af børnebøger, hvor barndommen havde værdi i sig selv. Og så viste de, at en familie godt kunne bestå af far og barn uden mor. Fraværet af moderen fyldte dog meget hos læserne og har været skyld i mangt en Google-søgning siden, og det ærgrede Gunilla Bergström:
”Det, at man i et ligestillet samfund som det skandinaviske, med alle dets forskellige familieformer, i den grad efterspørger en mor, synes jeg nærmest er sørgeligt og tragisk. Det er faktisk et interessant psykologisk spørgsmål at udforske, hvorfor vi med så mange skilsmisser ikke er kommet længere, end at vi mangler den mor” sagde hun. I stedet opfordrede hun til, at børn skulle have mulighed for at fantasere, og at ”der skal findes hemmeligheder og gåder”. I 2011 skrev Bergström i ’Alfons med Supersækken’, at far har drømt om ”fru Åberg”, men om hun er død, indlagt som alkoholiker eller lever lykkeligt som kunstner på Kreta er op til læserens fantasi.
Hvordan ville bøgerne mon have set ud, hvis de ikke var skrevet af Gunilla, men Pernille Rosenkrantz-Theil?
”Her er Alfons i skolen. Han har lidt svært ved at koncentrere sig, fordi hans usynlige ven gerne vil lege. Læreren har derfor givet ham en dårlig karakter, fordi han ikke viser flid. ”Far, hvad er flid?” spørger Alfons Far. Far kigger frem bag netavisen Pio og tager den gulerod han bapper på ud ad munden: ”Det er sådan noget gode og store drenge har meget af. Stik hen og skriv syv-tabellen 100 gange og vær en flittig dreng,” siger far, hvorefter han ruller en sten op ad et bjerg og tænker på, hvornår fru Åberg kommer hjem fra den delte barsel.” Slut.
Nej vel?
Undervisningsministerens forslag skal særligt ramme drenge som Emil fra Lønneberg, der har svært ved at koncentrere sig i timerne, men som kan motiveres til at være flittige. Det kan godt være, han hejste lillesøster op i flagstangen, men intentionen var god, det var hårdt arbejde, og han er flittig til at snitte træfigurer. Pippi derimod behøver ikke at være flittig, hun kan løfte en hest i strakt arm uden at træne. ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert” rimer ikke på flid. Okay, det er absurd at bruge fiktive karakterer som eksempler, men Rosenkrantz-Theils forslag virker til at have lige så lidt rod i virkeligheden. Arbejdsindsatsen bag det forslag er dumpet. /Lise Benthin Præstgaard