All the things I could do/ If I had a little money/ It’s a rich man’s world
Abba er utroligt nok tilbage. Godt fire årtier efter bruddet, står den svenske popgruppe pludselig klar med to ny singler, ”I Still Have Faith In You” og ”Don’t Shut Me Down”. Et nyt album er på bedding, og så barsler gruppen endda en række virtuelle koncerter, som løber af stablen næste år. Det er vist særligt sidstnævnte, der kan få os til at sætte spørgsmålstegn ved, om fremtiden er gået for langt.
På den specialbyggede ABBA Arena i London vil fans kunne se de fire bandmedlemmer ”optræde” som digitale avatarer – eller ”Abba-tarer”, som de tekniske fiksfakserier er blevet døbt. Agnetha, Frida, Benny og Björn har nemlig været i studiet og optage sig selv med motion capture-teknologi, så de plus-70-årige popikoner kan blive genskabt på scenen i yngre udgaver – sådan som fans husker dem. Bandmedlemmerne er tilsyneladende selv ret begejstrede for påfundet. Måske lige med undtagelse af Benny, der måtte fjerne sit skæg, som han har groet i 50 år, for at kunne iføre sig motion capture-udstyret. Hvad man dog ikke gør for den (meget lukrative) comeback-kunst.
I’ve been cheated by you since I don’t know when/ So I made up my mind, it must come to an end/ Look at me now, will I ever learn?/ I don’t know how but I suddenly lose control/ There’s a fire within my soul
Netop det – et storslået comeback à la Abba – er vist også hvad man sukker efter i Dansk Folkeparti. Desværre minder stemningen i partiet nok bare mere om dengang, den svenske popgruppe stod midt i to skilsmisser, men stadig skulle få klaveret til at spille.
Fredag var der for alvor dømt oprør, da Jyllands-Posten kunne berette om et frontalangreb fra tidligere folketingsmedlem Martin Henriksens rettet mod partifællerne Peter Kofod og Anders Vistisen, samt DFU-formanden Tobias Weische.
På et medlemsmøde ved DF’s lokalafdeling i Hjørring havde Henriksen fortalt, at man internt er uenige om, ”hvor partiet skal placere sig strategisk og politisk” – og optrinnet blev fanget på video. Humlen i konflikten er, at DF’s udlændingepolitik ifølge Henriksen er blevet for slapper-agtig, hvorfor han bl.a. mener, at partiet skal have en markant hårdere hjemsendelsespolitik. Henriksen foreslår eksempelvis, at mennesker fra udsatte boligområder som Gellerup og Vollsmose skal smides ud af landet. Og så mener han ellers, at Kofod, Vistisen og Weische er blevet for blødsødne. Mamma mia!
Jyllands-Posten har efterfølgende interviewet (betalingsmur) Henriksen, og her synes kamikaze-missionen kun at blive forværret. Adspurgt, hvorvidt det med hjemsendelserne er DF’s politik, får Martin Henriksen svaret, at ”[d]et vil nok ikke være forkert at sige, at jeg ligger en smule til højre for folketingsgruppen”, og at det er ”DF-politik krydret med lidt ekstra”. Man kan levende forestille sig, hvordan interviewet må give DF-formand Kristian Thulesen Dahl nervøse tics og lyst til at synge ”Waterloo”.
The winner takes it all (takes it all)/ The loser has to fall (has to fall)/ It’s simple and it’s plain (it’s so plain)/ Why should I complain? (Why complain?)
I et lidt smådesperat forsøg på at udøve damage control får partiformanden sagt til Ritzau, at folk skal lære ”at holde tingene internt”. Ligesom Thulesen Dahl understreger, at der altså er styr på sagerne i folketingsgruppen: ”Det er selvfølgeligt ikke rart at se som partiformand, at der udspiller sig sådan en uenighed. Men det er folketingsgruppen, der fastlægger politikken. Og her er der ingen som helst uenighed”.
Uanset hvad må timingen dog siges at være ret dårlig for Thulle. Et valg til partiets hovedbestyrelse er under opsejling, alt imens der er udbrudt direkte fløjkrig i partiet – en fløjkrig, som samtidig vil lægge en mørk skygge henover efterårets kommunalvalg. Vi ved faktisk ikke, hvad der efterhånden kan afværge DF’s deroute. Men partiet kan da overveje at hive en side ud af Abbas drejebog og motion caputure sig tilbage til de gyldne dage. Man skal nok bare lige overveje, om disharmonierne nu også kan synges væk. /David Dragsted