Ritzau Scanpix
Så blev det mandag, og 20-årsdagen for terrorangrebene på tvillingetårnene i New York City er vel overstået. Det var meget stort og fyldte også utrolig meget på Facebook. Det var, som om mange mennesker i 20 år havde gået og puttet med, hvad de helt præcist lavede d. 11. september 2001, og nu fandtes der endelig et medie, som havde stor nok volumen til, at oplevelserne kunne blive foldet ud og og få det episke vingefang, man følte, de havde fortjent. Også selv om det, man havde foretaget sig den uheldsvangre dag for 20 år siden, egentlig bare var at sidde og se Shrek i biografen med dansk tale af Amin Jensen.
For dem, som ikke læser aviser, ikke hører radio, ikke ser tv og ikke er på sociale medier, og som dermed gik glip af mindehøjtideligheden, er der gode nyheder: 25-årsdagen for 9/11 i 2026 på Facebook bliver efter sigende endnu større og endnu mere vedkommende, og en helt ny generation af erindrere og måske ligefrem erindringskunstnere vil kunne fortælle om, hvor de var, og hvad de lavede (og spiste) på 20 årsdagen.
Lad os bare tage nogle af dem nu. Den gamle fodboldspiller Preben Elkjær holdt sin 64 års fødselsdag; Nordkoreas knapt så store leder Kim Jong-un havde tabt sig og testede nogle langtrækkende krydsermissiler, som ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ramte deres mål med usvigelig sikkerhed; pave Frands (eller i hvert fald nogen i Vatikanets velsmurte kommunikationsenhed) tweetede fire gange d. 11. september – hver gang småsludrende og med et nyt hashtag og ikke en eneste gang om 9/11.
Paven skrev bl.a., at ”en sand økologisk fremgangsmåde bliver altid en social fremgangsmåde, som må integrere retfærdighed i diskussionerne om miljøet, så man både hører jordens gråd og de fattiges gråd.” Det lød næsten som hans måde at sige, at han er socialdemokrat (Gud bedre det), før han er grøn. Og bortset fra det opfordrede han alle til at bede, enten alene eller sammen med ham.
Paven rejser til Centraleuropa
Paven mødtes også med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, for at snakke om EU’s og Afghanistans fremtid. En video fra seancen viser de to mænd posere i Det Apostolske Palads i Vatikanstaten, hvor paven hænger allermest ud. På nogle af billederne synes Charles Michel at være ved at revne af stolthed – med sin isse og runde brille ligner han lidt Rasmus Prehn (S), da denne som relativt nyudnævnt udviklingsminister i 2019 lagde en selfie med sig selv og Bono fra U2 ud på Instagram.
Charles Michel gav paven en digtsamling af den belgiske digter Maurice Carême (1899-1978), og paven lignede en, der vidste, at han ikke får den læst. Paven gav Charles Michel en kæmpemæssig medalje, og Charles Michel lignede en, der vidste, at den var for stor til, at han nogensinde vil komme til at bære den ved officielle lejligheder.
Dagen efter, det vil sige søndag, indledte pave Frands en fire dage lang rundrejse i Centraleuropa. Han lagde ud i Ungarn, hvor 62 pct. af befolkningen opfatter sig selv som katolikker. I Budapest holdt han en gudstjeneste, som blev beskrevet som ret lang i betragtning af, at hans samlede ophold i Ungarn varede mindre end syv timer.
Premierminister Viktor Órban, der er akkurat så katolsk, som det er nødvendigt for at få tilstrækkeligt med katolske stemmer, sad forrest ved gudstjenesten og måtte finde sig i pavens små stik til den ungarske regerings illiberale, totalitære og fremmedfjendske linje. Paven opfordrede Ungarn til at ”række armene ud mod alle” og advarede senere mod ”den anti-semitiske trussel”.
Ligesom Charles Michel gav Viktor Órban bagefter paven noget at læse. Det var en kopi af et brev, som kong Béla 4. af Ungarn gav til pave Innocens d. 4. i 1243 med en forsikring om, at han ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at forhindre en mongolsk invasion. Fint nok brev i 1243; en ret klam gave i 2021.
Men før folk vidste af det, var paven over alle bjerge. Han var i hvert fald videre til Slovakiet, hvor man håbede, at han ville slå et slag for romaerne. Også søndag var paven ekstremt aktiv på Twitter af en mand på 84 år. /Oliver Stilling