Nord Stream 2/Reuters/Ritzau Scanpix
I sidste uge kunne det statsejede, russiske gasselskab Gazprom annoncere, at den omdiskuterede Nord Stream 2-pipeline nu er færdigbygget. Snart kan naturgas strømme fra Rusland til Tyskland via det hundedyre stykke infrastruktur, der truer med at vende op og ned på europæisk geopolitik. Mandag i denne uge bekræftede det tyske Bundesnetzagentur – der bl.a. regulerer gasmarkedet i Tyskland – at man har modtaget alt det nødvendige papirarbejde fra russerne. Agenturet har nu fire måneder til at godkende Gazproms nye rørledning. Til såvel USA’s som Polens og Ukraines store fortrydelse, ser Nord Stream 2 unægteligt ud til at blive mere og andet end en russisk pipe dream.
Mens tyskerne har været optaget af valgkamp, har den afgående kansler Angela Merkel været på afskedsturné – og netop Nord Stream 2 har stået højt på Merkels dagsorden. Turen er gået til både Rusland, Ukraine og Polen, hvor de sidste sløjfer skulle bindes på gasdebatten. Gennem de sidste mange år har Angela Merkel været en af de fremmeste fortalere for den nye pipeline, der ventes at fordoble Ruslands gaseksport til Tyskland. Rundt regnet vil 55 mia. kubikmeter gas kunne strømme gennem Nord Stream 2 – årligt.
Merkel har tidligere insisteret på, at Gazproms nye pipeline er ren business, ikke politik. Det har imidlertid ikke forhindret hende i at tale forsyningspolitik med de øvrige statsledere, inden tøjlerne gives videre til Tysklands næste kansler – en kansler, der kan have et andet (og mindre varmt) syn på det russiske gasselskab.
Kort fortalt frygter både Ukraine og Polen, at de vil stå i en penibel situation, når Nord Stream 2 åbner. I stedet for at gå gennem Østeuropa, vil gassen nu blive fragtet henover Østersøen, hvorfor man står til at miste en stor del af de såkaldte transitindtægter – i Ukraines tilfælde omkring 18,9 mia. kr. årligt. Men hvad værre er, vil Rusland med den nye forsyningslinje være langt mindre afhængig af nabolandene, mens Tyskland (og EU) bliver mere afhængig af Rusland.
EU får allerede nu omkring en tredjedel af sin naturgas fra Rusland, der via Gazprom kan tilbyde stærkt konkurrencedygtige priser. Og i takt med, at kul udfases, vil unionen kun blive mere afhængige af den russiske gas. Af samme grund har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, kaldt Nord Stream 2 for et ”farligt våben”. Frygten er, at Vladimir Putin, den russiske præsident, med den nye pipeline vil få et nyt, potent afpresningsmiddel. I værste fald vil Rusland måske endda kunne fortsætte annekteringerne af Ukraine, uden at EU tør sige fra.
Netop den problematik har USA også spottet, hvorfor man bl.a. har forsøgt (betalingsmur) at forhale opførslen af Nord Stream 2 med diverse sanktioner. Præsident Joe Biden skal ikke bede om, at Vladimir Putin får et nyt trumfkort i forholdet til EU. Tilbage i juli fik Tyskland og USA dog fundet et slags fælles fodfæste. Man aftalte, at Rusland vil blive ramt af sanktioner (hvad ellers), hvis Putin forsøger at bruge Nord Stream 2 til mere og andet end salg af naturgas. Det blev også aftalt, at Ukraine vil modtage øknomisk kompensation for de tabte transitindtægter – i hvert fald frem til 2024.
Det var med de forsikringer i hånden, at Merkel kunne forsøge at berolige Polen og Ukraine på sin turné. Samtidig forsøgte kansleren at nå til enighed med Putin om, at Ukraine også efter 2024 skal nyde godt af sine transitpriviligerier. Uden held. At pipelinen nu står færdig, er en klar fjer i hatten for russerne. Men om den også bliver et lyspunkt for Merkels eftermæle, er knap så indlysende. Også selvom kansleren har kæmpet med næb og kløer for sagen. /David Dragsted