Nowadays everybody wanna talk like they got something to say/ But nothin’ comes out when they move they lips/ Just a buncha gibberish/ And muthafuckas act like they forgot about Dre – Dr. Dre, “Forgot About Dre“
Nej, vi skal ikke helt kunne sige, om forhenværende afdelingschef i Udlændingeministeriet Lykke Sørensen har begået den kardinalsynd, det er at glemme den tidligere N.W.A.-rapper Dr. Dre. På vis kan vi meget godt lide tanken, at hun har rappet med på sange som ”All In a Day’s Work”, ”Guilty Conscience” og ”Loose Cannons”, mens hun har cruiset hjem fra mandagens afhøring i Rigsretten. Til gengæld svigtede hukommelsen, da Sørensen skulle fortælle om forløbet for Inger Støjbergs ulovlige instruks om at adskille unge asylpar, der blev givet tilbage i 2016. Ifølge en behændig optælling, som Jyllands-Posten har lavet (betalingsmur), fik Lykke Sørensen hele 87 gange svaret, at der var noget, hun ikke kunne huske.
Det akutte hukommelsessvigt må siges at være brandærgerligt. Med sin prominente rolle i Udlændingeministeriet tilbage i 2016, skulle man ellers tro, at Lykke Sørensen ville kunne kaste tiltrængt lys over sagen. Men ak ja, erindringen er en skrøbelig størrelse. Som Jyllands-Posten bemærker, risikerer den forhenværende afdelingschef i øvrigt “en disciplinærsag for ikke at have presset nok på i ministeriet for at bremse en ulovlig praksis“. Det var ellers ikke fordi, Lykke Sørensen ikke prøvede at være behjælpelig. Da forsvarsadvokat Nicolai Mallet eksempelvis spurgte, om Inger Støjberg havde modsagt hende på et koncerndirektionsmøde den 10. februar 2016, svarede Sørensen først: “Jeg kan ikke huske, om ministeren sagde noget under det møde.“ Men da Mallet pressede på, fik Sørensen ændret sit svar til: “Jeg kan huske, at ministeren sagde noget, men jeg kan ikke huske, hvad hun sagde.“ Det er da fremskridt!
Et andet sted, hvor det har knebet med hukommelsen, er i den nye forsvarspagt mellem Australien, Storbritannien og USA. Utroligt nok havde Australien åbenbart glemt, at man havde lavet en købsaftale med Frankrig om et nyt sæt ubåde til den nette sum af 90 mia. australske dollars. I stedet vil man nu få leveret atomdrevne ubåde gennem Aukus, som forsvarspagten er blevet døbt. Hvis det er dumt at glemme Dr. Dre, er det næsten ubærligt at overse franskmændene. For hvis der er én ting franske diplomater mestrer, så er det at spille fornærmede. Særligt når der blot er et halvt år til det franske valg, og præsident Emmanuel Macron derfor ønsker at fremstå både patriotisk og handlekraftig.
Som reaktion på Aukus og de vragede ubåde valgte Macron i sidste uge at hive sine ambassadører hjem fra både Washington og Canberra. Imens har Macrons ministerhold skoset både australierne, amerikanerne og briterne for at være nogle dårlige venner. Store ord som “løgne“ og “bedrag“ er blevet taget i brug. Og som om det ikke var nok, har Frankrig også sunget sine klager til EU, der nu truer med at skrinlægge forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem Australien og unionen. Kommissionsformand Ursula von der Leyen kræver, at australierne forklarer hvad de har gang i. Desuden vil EU gerne vide, hvorfor USA’s præsident Joe Biden har ført Frankrig bag lyset.
Både australierne, briterne og amerikanerne gør nu hvad de kan for at råde bod på miseren. Ja, der er snart sagt ikke grænser for, hvor mange gode ting man pludselig har at sige om Frankrig. “Briternes kærlighed til Frankrig er uudryddelig og dybt rodfæstet,“ fik den britiske premierminister Boris Johnson eksempelvis sagt, da han var på vej til FN’s generalforsamling i New York. Imens spås der om diverse konsekvenser af den diplomatiske fejde. Kunne Frankrig eksempelvis finde på at træde ud af NATO-samarbejdet i protest? Eller burde de tre Aukus-medlemmer udvide hulen, invitere Frankrig med og kalde pagten for Fraukus? Noget må der i hvert fald gøres ved det onde blod. Vi ved ikke, om det vil være det mest voksne træk, men måske bør Macron faktisk overveje at få Dr. Dre til at skrive et diss track. /David Dragsted