Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Luk Facebook! Okay, point for forsøget, men lad os prøve med en mere realistisk løsning: Forlad Facebook! Forlad Facebook alene eller sammen med nogen, hvis det er det, der skal til; gør det i hobetal. Facebook er blevet for stort, for uhyggeligt, for løgnagtigt. Som Danmarks salige herrefodboldlandstræner Richard Møller Nielsen sagde: “Med list og lempe kan selv en dværg fælde en kæmpe.“
Facebooks underliggende strukturer og værdisæt gør det til et gudsforladt sted at frekventere. Den relation, som mange mennesker med en Facebook-profil har til det sociale medie, har udviklet sig til et uværdigt afhængighedsforhold. Måske skal man til at tænke på Facebook som en repressiv stat eller – hvis dét alligevel er at tage den for vidt – som en digital udgave af tobaksindustrien og olieindustrien.
Da den sundhedsfaglige forskning i 40’erne og 50’erne leverede flere og flere beviser på, at rygning var voldsomt kræftfremkaldende, slog tobaksindustrien igen og igen tilbage og afviste det som opspind – mod bedre vidende. Den massive, vedvarende misinformationskampagne virkede. Så sent som i 1960 mente kun en tredjedel af alle amerikanske læger, at der var noget om snakken.
Da olieindustrien så tidligt som i 60’erne blev konfronteret med de første videnskabelige rapporter om, at fossile brændstoffer og udledningen af CO2 med tiden ville gøre uoprettelig skade på klodens klima, overtog branchen tobaksindustriens bedste strategi: løgn med løgn på og inkriminering af forskningen med henblik på at skabe tvivl.
Facebook ved selv, den er gal
I sidste uge kunne Wall Street Journal afsløre, at Facebook via et program, som hedder XCheck, har givet profilerede bruger (som kendisser og politikere) med mange følgere en særlig god behandling, selv om stifter Mark Zuckerberg offentlig har udtalt, at Facebook Inc.’s regler uden undtagelse er ens for alle. Som Wall Street Journal konstaterer, er det “et privilegium, som mange misbruger“.
Det er en ting. En anden er, at Facebook er udmærket klar over, at app’en Instagram har en dårlig indvirkning på teenagepigers kropsopfattelse og mentale helbred. Desuden har Facebook også været opmærksom på, at en ændring i algoritmen, som skulle fremme “meningsfulde interaktioner“ endte med at styrke udbredelsen af kontroversielt og splittende politisk indhold.
Som Washington Posts teknologiskribent Will Oremus anfører (blød betalingsmur), så peger det alt sammen i retning af et dybereliggende problem hos Facebook, nemlig “at verdens største sociale netværk har masser af folk ansat til at studere dets skyggesider, blot for at ignorere, nedtone og undertrykke resultaterne af deres undersøgelser, når de viser sig akavede eller bekymrende. Hvorfor det ville gøre noget sådant er at spørgsmål, hvis svar til dels fines i virksomhedens kultur og organisatoriske struktur.“
Og hvad er så Facebooks løsning, når de her ting igen og igen kommer frem, og firmaet bliver taget i den ene usandhed efter den anden? Man tror, det er løgn, men svaret er et nyt initiativ med kodenavnet Project Amplify. Det skriver The New York Times i dag (blød betalingsmur). Ideen bag Project Amplify blev undfanget på et internt møde i januar, og den går ud på at bruge Facebooks nyheds-feed til at vise brugerne positive historier om Facebook. Ifølge avisens oplysninger var flere chefer ved mødet dog rystede over forslaget, eftersom Facebook ikke tidligere har misbrugt feed’et til at pudse sin egen glorie på den måde.
Efter det pågældende møde i januar har Facebook også arbejdet på at få distanceret Mark Zuckerberg fra techgigantens mange, konstante skandaler. Tidligere var det ham, som hele tiden var ude at undskylde og beklage.
Nogle gange ser man folk skrive opslag på Facebook om, at de overvejer at forlade det sociale medie. Nogle koketterer selvfølgelig bare, andre mener det alvorligt. Hvis de har haft en populær stemme derind og har mange ‘venner’, ser man tit, at disse venner forsøger at tale dem fra det i kommentarfeltet. “Gør det ikke, jeg vil savne dig!“ og så videre. Når man tænker over det, er det nærmest sygt. Det svarer til, at man er storryger eller alkoholiker og tigger og beder en person, som forsøger at få sit misbrug under kontrol, om fortsætte. Vi kan starte med at sige “stærkt“ og “godt gået“. En dag vil vi måske alle sammen være frie mennesker igen – for what’s worth, som de siger i det angelsaksiske. /Oliver Stilling