Astrologi for mænd

Hvis du har det ligesom os, så kigger du væk, hver gang ordene underskud, regnemodeller og statsbudget optræder for tæt sammen. I sammenhæng vil de tre ord medføre en øjeblikkelig bastardisering af enhver samtale og ødelægge stemningen sådan en fredag eftermiddag kvart i rødvin og pastasalat foran flimmeren.

Men hæng på, for der er altså noget, vi bliver nødt til at tale om. Onsdag kom der i et lille pip fra Danmarks Statistik (DS) en korrigering af statistikken for de offentlige finanser i 2020. Det viser sig nemlig, at man har regnet forkert. Hvor man tidligere har udregnet, at underskuddet på den offentlige saldo i 2020 ville lande på omkring 14 mia. kr., som følge af en dyr coronakrise, viser det sig nu, at der kun er tale om et underskud på 4,3 mia. kr. I den ånd tillader vi os også en lemfældig omgang med tallene og opsummerer således: Der er blevet regnet ca. 10 mia. kr. forkert.

Vi kunne selvfølgelig vælge bare at være glade for, at regnefejlen i det mindste er i samfundets favør, men helt ærligt, så er det ikke første gang, statens regnedrenge har lavet en lille svipser. Det giver anledning til lige at få talt det der med økonomi som en eksakt videnskab igennem igen.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i starten af året forklarede, at regeringen havde tænkt sig at gældsfinansiere de mange og store økonomiske hjælpepakker, haglede kritikken ned over hende fra politiske modstandere i blå blok. Der blev talt om uansvarlig Anker Jørgensen-politik og en mangel på respekt for danskernes penge. Men én ting er, at ideologisk farvede politikere kritiserer en økonomisk strategi. Noget andet er, hvordan den bekymring afspejles i DS’ oprindelige gældsregnestykke, der konkluderede, at gælden ville blive over tre gange så stor, som den viste sig at være.

Mors dreng

Ovre i Finansministeriet kender de også til at lave udregninger, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Deres regnemodeller er gang på gang blevet kritiseret for ikke at tage højde for det, der kaldes dynamiske effekter, som fx kan være de langsigtede økonomiske gevinster ved at investere i et stærkt sundhedsvæsen eller velfungerende daginstitutioner. Bl.a. har professor i økonomi Jesper Jespersen antydet, at man i Finansministeriet arbejder ud fra en økonomisk ideologi, som man forsøger at sætte på formel.

Når DS i deres udregning af coronakrisens indvirkning på statsgælden rammer så skævt, fristes man til at spørge, om det samme gør sig gældende i Indenrigs- og Boligministeriet, som DS hører under. Har man taget højde for, hvad det ville betyde for samfundet at pumpe penge ud under en krisetid? Hvad det havde betydet, hvis man ikke gjorde det? Eller har man bare regnet efter støvede ideologiske tabeller og leveret tal til en liberal kritik af hjælpepakkerne?

Nu er det ikke for at træde nogen over tæerne, men måske er der en grund til, at økonomi er blevet kaldt “astrologi for mænd“. Arbitrære regnestykker, gætværk og drømme rystes i økonomien sammen til en videnskab. Som forfatter og debattør Emma Holten for nylig påpegede i sit foredrag ‘Hvad er vi værd’, så er økonomi som disciplin ikke grundlagt på regnetabeller og nedskrivningsmekanismer. Den er grundlagt på politisk ideologi. Den økonomiske megastar Adam Smith mente måske nok, at alle var ansvarlige for deres egen succes. Hans mor, der husede og opvartede ham hele hans liv, mente sandsynligvis noget andet. Smiths holdninger er til gengæld dem, vi kender fra lærebøgerne og har baseret vores økonomiske overbevisninger på.

Når højtbetalte økonomer og vismænd ikke kunne forudse finanskrisen i 2008, når Finansministeriets regnemodeller gang på gang falder igennem, og når DS regner 10 mia. kr. forkert i et gældsregnestykke, så bliver man nødt til at spørge, om der mon er andet og mere end “kolde, hårde tal“ på spil, når økonomerne griber lommeregnerne. Noget kunne tyde på, at man burde sende de gamle regnemodeller direkte i mastabaen – det er i øvrigt et oldegyptisk gravmonument og altså et avanceret ord for “graven“. /Asta Kongsted